Du kender sikkert alt for godt fornemmelsen af at være i julehumør, når julen nærmer sig, og du begynder at se frem til den hyggelige højtid. Anderledes forholder det sig sikkert, når det kommer til påske – påskehumøret er måske ikke lige så let at finde frem. Og hvordan kommer du i det hele taget i påskehumør?

I denne artikel har vi samlet nogle tips og tricks til dig, der gerne vil i påskehumør. For selv om påsken ikke kan sammenlignes med julen, så kan den være mindst lige så hyggelig!

Hold påskefrokost

Når det er jul, er det selvsagt højtid for årets julefrokoster. Og på samme måde er det også højtid for påskefrokoster, når det er påske! Saml venner, familie eller andet godtfolk til en lækker påskefrokost, hvor du kan overveje det kolde bord, lammekølle eller en af de mange andre lækre påskeretter, der findes. Og er du til alkoholiske drikke, er både påskebryg og påskesnaps et stort hit hos de fleste!

Pust – og mal – æg

Det er ikke kun i filmen ”Blinkende lygter”, at der pustes æg – det gør der i høj grad også i det danske land, når påsken er over os. Få fat i en bakke æg, og gå så i krig med at puste æg. Det er en super underholdende aktivitet at samles om, og bagefter kan store og små udfolde deres kreative evner, når æggene skal males i flotte påskefarver.

Pynt op til påske

Vi pynter op til jul – så hvorfor ikke også pynte op til påske? Der er masser af sjove pynteidéer at tage fat på; lige fra de traditionelle med påskeharer, kyllinger og æggeskaller, og til mere utraditionelle udsmykninger. Kun fantasien sætter grænser, og der er altså nu noget helt særligt hyggeligt over et hjem, der er pyntet og udsmykket i de flotte påskefarver. Du kan hente mere inspiration til din påskepynt på denne side.

Spil påskespil

Hænger du helt med påskenæbet, kan et spil måske kickstarte dit påskehumør. Der findes masser af sjove påskespil på nettet; f.eks. spilleautomaten Easter Eggs, som du kan spille på hos videoslots. Her er påsken i højsædet med lam, påskeæg og mange andre påskerelaterede ikoner på automaten.

Eller hvad med at lægge et påskepuslespil med resten af familien? Så er det ikke kun dit eget, men også resten af familiens påskehumør, der får et løft i den rette retning.

Send gækkebreve

En af de allermest ”påskede” ting er gækkebreve. Lav et gækkebrev med ungerne, og send det så til nogen, der også trænger til at komme i påskestemning. Børnene synes, det er sjovt at se, om de kan vinde et påskeæg, og samtidig får de lov til at udvikle sig kreativt. Og modtageren af gækkebrevet bliver mindst i lige så godt humør – også, selv om gækkebrevet i ”værste fald” kommer til at koste et påskeæg.

Find selv på mere!

Ovenstående er blot nogle af de mest oplagte tips til at komme i påskehumør. Påsken er imidlertid en kreativ højtid, så hvorfor ikke selv finde på endnu flere ting, der kan højne påskehumøret? Nu er du i hvert fald på rette spor. God påske!