Hvad koster spidsen af en jetjager?Er du en af dem, der ofte siger, at noget koster spidsen af en jetjager, er det måske en meget god ide, at du finder ud af, hvad spidsen af en jetjager egentlig koster. Du kan blive klogere på det her.

Du har sikkert hørt andre sige det, når noget er dyrt, at det koster spidsen af en jetjager. Måske siger du det en dag også selv. Hvis du da ikke mener, at det koster en bondegård eller det hvide ud af øjnene. Når vi gerne vil have, at vores ord skal have mere slagkraft, bruger vi den form for faste udtryk.

Der er meget forskel på, hvor sejlivede sådanne faste udtryk er. Mange af dem bliver skiftet ud hurtigt i takt med at tiderne skifter, mens andre holder ved. ”Det koster en bondegård” er for eksempel først registreret i Den Store Danske ordbog i starten af 1990’erne, mens ”at knokle i sit ansigts sved” stammer fra Biblen.

Men hvad koster spidsen så?

Det er jo alt sammen meget godt, at det er en fast vending, men hvad koster spidsen så? Og er den virkelig så dyr? Pris er jo relativt, men spidsen er nok ikke så dyr, som du regner med. Spidsen af en jetjager er et rør, der bruges til at måle flyets hastighed med. Ifølge magasinet ”Flyvevåbnet” koster røret omkring 16.000 kroner.

Når du hører om, at Folketinget i 2016 vedtog, at Forsvaret skulle indkøbe kampfly til en pris på 16,4 milliarder kroner, var det altså ikke spidsen af flyene, som de brugte fleste penge på.

Spidsen af jetjageren er i øvrigt et meget følsomt instrument, der skal dækkes til, når flyet ikke er i brug. Dermed undgår man, at der sætter sig fluer og insekter på det, da det kan forstyrre måleren.

Det tager en krig

Lige som med “det koster en jetjager” er der også mange andre udtryk, der har med Forsvaret at gøre. Et af dem, der har en lidt sjov historie, er udtrykket ”det tager en krig.” Man mener, at udtrykket stammer fra 1980’erne, hvor en mand, der var ansat ved Prinsens Livregiment, var nødt til at ringe hjem for at sige, at han kom senere hjem.

Manden var blevet forsinket, fordi der muligvis var et angreb på vej mod nogle ikke definerede NATO-mål. Han ringede derfor til sin kærestes datters arbejde, men ikke kunne få fat i datteren og gav derfor en besked til en af hendes kolleger.

Da datteren endelig fik beskeden, lød den noget i retning af: ”Viborg Kaserne er blevet angrebet af palæstinesere, så nu sidder jeg og venter ved telefonen. De siger, at der bliver kæmpet i gaderne.”

Da datteren tændte for radio, nævnte de dog ikke noget om en krig i Viborg. Derfor betød udtrykket ”Det tager en krig i Viborg” i første omgang, at noget gik meget hurtigt. I dag har udtrykket ændret betydning, så det tværtimod betyder, at noget går meget langsomt.

Af Laust Kehlet fra HurtigMums (læs mere om forfatteren her hos about.me)