Der er fuld gang i vaccinationsprogrammet her i landet. I skrivende stund er der omkring 20% af befolkningen, der har fået det første stik, og omkring en halv million er færdigvaccineret.  Vi går med stor sandsynlighed en sommer i møde, der ser lysere ud end den gjorde for et par måneder siden. Alligevel er covid-19 pandemien stadig i fuld gang i store dele af verden. Det er stadig meget svært at spå om hvordan vi kommer til at kunne rejse til sommer. Det er meget tænkeligt, at det bliver muligt at kommer til at komme til steder som Grækenland, Spanien og andre af os danskeres favoritter. Det er dog i den grad også en risiko for, at store dele af Europa igen kan blive røde i rejsevejledningerne. Mange vil derfor nok også planlægge deres sommerferie ud fra, at de skal være i Danmark.

Danmark har så meget at byde på

Lad det være sagt med det samme, at tilbringe sommeren i Danmark, er ikke noget som man skal se som noget negativt. Heller ikke selvom man måske er vant til noget andet. For Danmark har så utrolig meget at byde på. Især hvis man tager sig tid til at nyde det, og hører til blandt dem, der sætter pris på naturen.

For Danmark har utrolig meget skøn natur, og der er mange fantastiske opleveler, der blot venter på dig. Problemet for mange er, at de ikke ved hvor de skal finde det henne. Det findes der heldigvis råd for, og på hjemmesiden Vildmeddanmark.dk kan man læse meget mere, om hvordan man eksempelvis kan komme på vandreture i Danmark. ¨

Hvis man er ikke vant til at færdes meget i den danske natur, kan det være svært at kende til alle de skjulte perler, der er her i landet. Det kan derfor være en rigtig fornuftig ide, at lade sig guide i, hvor man kan finde de bedste ruter og opleve den dejlige danske sommer.

Der skal dog også lige en lille advarsel herfra. Der er nemlig en stor sandsynlighed for, at man kan gå hen og blive rigtig bidt af det.