Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg gik ind til. Jeg havde hørt navnene – James Gandolfini, Tony Soprano, HBO – men jeg troede måske det var en serie for folk der elsker magt og penge og kolde blikke. Jeg tog fejl. Fuldstændig fejl.
The Sopranos er ikke en serie om mafia. Det er en serie om en mand, der ikke ved hvem han er. Om en familie der elsker hinanden og sårer hinanden på samme tid. Om at føle sig fanget i noget man ikke bad om – og alligevel ikke kan slippe fri.
Jeg mærkede den. Den er værd at opleve, ikke fordi den er underholdende – selvom den er det – men fordi den sætter sig fast i brystet og ikke rigtig giver slip igen.
Hvordan føltes The Sopranos?
Jeg startede med at se den som en tilskuer. Efter et par episoder sad jeg som deltager.
Det er sjældent. Rigtig sjældent.
Serien begyndte i 1999 og løber over flere sæsoner med hundredevis af afsnit – og alligevel føltes det aldrig som om det trak ud. Det var mere som at sidde med et menneske man kender godt, og bare… lytte. Der er episoder der er stille. Næsten ubehageligt stille. Og det er præcis der, den rammer mest.
Jeg venter stadig på en tv-serie der gør det samme ved mig. Det føltes ægte.
Læs også artiklen medvirkende i Yellowstone
Relationer og kemi
Her er det, serien virkelig lever.
James Gandolfini som Tony Soprano er ikke en skurk. Han er ikke en helt. Han er et menneske med angst, med kærlighed, med raseri og med sorg – og Gandolfini spiller ham uden at blinke. Jeg glemte at det var en skuespiller. Det er den største kompliment jeg kan give.
Edie Falco som Carmela Soprano er hans modstykke. Hun ved hvad hendes mand er. Hun vælger alligevel at blive. Den kemi mellem de to – den blandede kærlighed og bitterhed og afhængighed – den sidder stadig i mig. De skuespillere i The Sopranos der spiller dette ægtepar formår noget ekstraordinært: de viser to mennesker der elsker hinanden og ikke kan lide hinanden på samme tid.
Lorraine Bracco som Dr. Jennifer Melfi, Tonys psykiater, giver serien et unikt rum. Det er i de afsnit hvor Tony sidder overfor hende og taler, at vi ser ham tydeligst. Og Bracco spiller lytterollen med en subtilitet der er sjælden.
Michael Imperioli som Christopher Moltisanti er en af mine favoritter. Han er ung, ambitiøs og selvdestruktiv på en måde der gør ondt at se på. Der er scener med ham og Tony der føles som en far og søn der aldrig rigtigt finder hinanden – og det er hjerteskærende.
Steven Van Zandt som Silvio Dante er en fast, rolig tilstedeværelse i serien. Han siger ikke altid meget, men når han gør, mærker man det.
Kemien i denne cast er ikke noget man kan fabrikere. Det er det der gør The Sopranos-skuespillerne til noget særligt.
Læs også artiklen medvirkende i The Blacklist
De øjeblikke der blev hos mig
Der er en scene – og jeg vil ikke give for meget væk – hvor Tony sidder alene og ser på noget småt og uskyldigt i naturen. Og man ser ham, midt i al den mørke verden han bebor, reagere som et barn. Det øjeblik. Det slog mig helt ud.
Eller øjeblikke ved middagsbordet hos familien Soprano. Carmela der smiler med munden og ikke med øjnene. Børnene der ved for meget og for lidt på samme tid. Den slags familiedynamik kender jeg. Ikke fra mafia – men fra de måder familier kan fungere på, hvor meget der er usagt.
Musikken. Stemningen. New Jersey som baggrund – ikke glamourøs, ikke smuk, bare rigtig. Det er de små ting der gør det til noget stort.
Det der ikke helt ramte
Jeg vil være ærlig. Der er perioder – specielt i midten af nogle sæsoner – hvor det føles som om serien holder vejret lidt for længe. Hvor jeg ville ønske at noget bevægede sig hurtigere, at en relation fik luft eller en karakter kom videre.
Og nogle af birollerne i rollelisten forsvinder ud af historien på måder der føltes abrupte for mig. Jeg nåede at holde af dem, og så var de væk. Det skar lidt.
Men det er en mild kritik. Fordi selv de stille perioder i denne dramaserie rummer noget. Det er bare ikke altid noget, jeg personligt hungrer efter.
Medvirkende i The Sopranos
| Skuespiller | Rolle | Note |
|---|---|---|
| James Gandolfini | Tony Soprano | Føles ægte på en måde der gør ondt |
| Edie Falco | Carmela Soprano | Stærk og stille – rammer dybt |
| Lorraine Bracco | Dr. Jennifer Melfi | Subtil og troværdig |
| Michael Imperioli | Christopher Moltisanti | Sårbar og selvdestruktiv – umulig at ignorere |
| Steven Van Zandt | Silvio Dante | Rolig tilstedeværelse med tyngde |
| Tony Sirico | Paulie Walnuts | Farverig og uhyggelig på samme tid |
| Dominic Chianese | Junior Soprano | Kompleks og troværdig |
| Drea de Matteo | Adriana La Cerva | Hjerteknusende – en af seriens mest tragiske figurer |
| Jamie-Lynn Sigler | Meadow Soprano | Ung og søgende – føltes meget sand |
| Robert Iler | A.J. Soprano | Usikker og forvirret – rammer noget ungdommeligt rigtigt |
Medvirkende i The Sopranos er baseret på kilder fra IMDb, Wikipedia og TMDb.
Læs også artiklen medvirkende i Prison Break
Hvorfor The Sopranos stadig føles relevant i dag
The Sopranos handler ikke om mafia. Det ved jeg, det lyder som en kliché, men det er sandt.
Det handler om en mand der forsøger at holde alt samlet – familien, arbejdet, sin egen sjæl – og ikke rigtig formår det. Det handler om at leve et dobbeltliv og betale prisen. Om hvad det gør ved et ægteskab at have hemmeligheder. Om børn der vokser op i noget de ikke helt forstår.
Alt det kender vi. Ikke fra New Jersey og ikke fra mafia – men fra vores egne liv. Fra vores egne familier.
David Chase, der skabte serien, lavede noget der transcenderer sin genre. Det er ikke en mafiafilm strakt ud over sæsoner. Det er et studie i menneskelig svaghed og menneskelig kærlighed.
Og det er præcis derfor den stadig føles vigtig. Den vandt Emmy efter Emmy – og fortjente dem alle. Men præmierne er slet ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at folk stadig taler om den. Stadig mærker den.
Serien startede i 1999 og sluttede i 2007, men den er ikke forældet. Den er mere aktuel end mange nyere serier, fordi den turde gå langsomt og gå dybt.
Afslutning
Jeg ved ikke om The Sopranos er den bedste tv-serie nogensinde. Det er et spørgsmål jeg overlader til andre.
Hvad jeg ved er, at jeg ikke er den samme efter at have set den. Og det er det eneste, der virkelig tæller for mig.
James Gandolfini er ikke her mere. Han døde i 2013. Og det er en sorg jeg mærker, selvom jeg aldrig mødte ham. Fordi det han lagde i Tony Soprano – den træthed, den kærlighed, den smerte – det var noget ægte. Det kan man ikke lære. Det kommer fra et sted indeni.
Jeg tænker stadig på serien. Og det siger alt. Den blev hos mig.
FAQ – Medvirkende i The Sopranos
Hvem spiller Tony Soprano i The Sopranos?
Tony Soprano spilles af James Gandolfini. Han bærer serien fra første til sidste episode og leverer en præstation der føles mere som et menneske end en rolle.
Hvem er de vigtigste skuespillere i The Sopranos?
De centrale medvirkende i The Sopranos er James Gandolfini, Edie Falco, Lorraine Bracco, Michael Imperioli, Steven Van Zandt og Tony Sirico – men rollelisten er fyldt med stærke karakterer helt ud i birollerne.
Handler The Sopranos bare om mafia?
Overfladisk set ja. Men i virkeligheden handler den om familie, identitet, angst og det at leve et dobbeltliv. Det er det der gør den til mere end en mafiafilm.
Er The Sopranos værd at se i dag?
Ja. Uden tøven. Selvom den begyndte i 1999, føles den ikke gammel. Karaktererne og relationerne er tidløse.
Hvor kan man se The Sopranos?
The Sopranos er tilgængelig på streaming-tjenester som Max (tidligere HBO Max). Tjek hvad der er tilgængeligt i Danmark, da Netflix ikke altid har den.
Hvem skabte The Sopranos?
Serien er skabt af David Chase og produceret af HBO. Chase er arkitekten bag hele universet – og det mærkes i hver eneste episode.
Skrevet af Sofie Hjerte – for dem der vil mærke noget.
