Jeg satte mig ned med Get Carter fra 2000 uden de store forventninger. En remake af en britisk klassiker fra 1971, med Sylvester Stallone i hovedrollen – det lød mere som en sen fredagsaften foran skærmen end som noget, der ville sætte sig fast. Men jeg er glad for, at jeg gav den en chance. Ikke fordi den er fejlfri. Ikke fordi den rammer mig dybt i sjælen. Men fordi der er øjeblikke i den her film, hvor noget skimter igennem. Noget råt og menneskeligt. Noget om sorg, skyld og det at komme for sent til at gøre det rigtige.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt Get Carter vil få dig til at føle noget – så er svaret måske. Og det er ærligt nok til at være værd at skrive om.
Hvordan føltes Get Carter?
Get Carter er en hævnfilm. En mand mister sin bror, rejser hjem og forsøger at forstå hvad der skete – og hvem der er ansvarlig. Det lyder enkelt. Og det er det også, for det meste.
Men jeg sad og mærkede alligevel noget under overfladen. Jack Carter, spillet af Sylvester Stallone, er ikke en blød mand. Han er hård, lukket og kontrolleret. Og netop derfor rammer de øjeblikke, hvor noget slår igennem det panseret, lidt hårdere end man venter. Der er en sorg i ham, som filmen ikke altid giver plads til at udfolde sig ordentligt – men den er der. Og jeg mærkede den.
Filmen foregår i Las Vegas, og den byder på en stemning af neonlys, mørke baggader og folk, der alle gemmer på noget. Det er noir i moderne dragt. Ikke den elegante slags, men den tunge og triste. Den slags, hvor ingen egentlig vinder.
Læs også artiklen medvirkende i Edge of Darkness
Relationer og kemi
Her er det, det bliver lidt mere kompliceret for mig. Sylvester Stallone og Rachael Leigh Cook, der spiller hans niece Doreen, har øjeblikke med ægte omsorg imellem sig. Der er noget onkelt og beskyttende i hans blik, når han ser på hende – en mand, der forsøger at beskytte noget, han selv har svigtet at beskytte for længe siden. Det fungerer. Det føles ægte.
Mickey Rourke dukker op som Cyrus Paice, og han medbringer den der ubehagelige energi, han er så god til. Han behøver ikke sige meget. Hans tilstedeværelse er nok. Det er den slags skuespil, man mærker i kroppen.
Alan Cumming spiller Jeremy Kinnear, og han er fascinerende på den der lidt glatte, utilregnelige måde. Jeg stolede ikke på ham et sekund. Hvilket nok var meningen.
Rhona Mitra og John C. McGinley er også med i rollebesætningen, og selv om de ikke får de største øjeblikke, bidrager de til den generelle stemning af et univers, hvor ingen er helt uskyldig.
Det er her skuespillerne i Get Carter som helhed fungerer bedst – ikke i store konfrontationer, men i de stille øjeblikke, hvor man kan se, at folk bærer på noget.
De øjeblikke der blev hos mig
Der er et øjeblik, hvor Stallone sidder alene. Ingen store ord. Ingen dramatisk musik. Bare en mand med sorgen i ansigtet og tyngden i kroppen. Jeg holdt vejret lidt for længe der.
Og der er Doreen. Rachael Leigh Cook spiller hende med en sårbarhed, der ikke virker spillet. Man bekymrer sig om hende. Det er ikke altid, man gør det om bifigurer i den her slags film. Men hun formår at gøre hende menneskelig – og det sætter sig.
Det er de små ting, der redder Get Carter fra at forsvinde helt ud i glemslen for mig.
Læs også artiklen medvirkende i Shooter
Det der ikke helt ramte
Jeg vil ikke lyve. Der er dele af Get Carter, der glider forbi uden at sætte sig. Handlingen er til tider forudsigelig, og hævnrejsen følger et mønster, man kender. Der er øjeblikke, hvor filmen kunne have sat mere tid af til at lade os sidde med karaktererne – i stedet for at skynde sig videre til næste konfrontation.
Michael Caine, som spillede Jack Carter i originalen fra 1971, dukker faktisk op i en rolle her. Det er en dejlig gestus over for den gamle film. Men det minder mig også om, hvor meget mere kompleks den originale Get Carter føltes. Remaken fra 2000 har gode intentioner. Den rammer bare ikke altid helt hjem.
Instruktør Stephen Kay giver filmen en stemning, der er korrekt – men nogen gange mangler det der ekstra lag af ægthed, som ville have gjort det hele mere uforglemmeligt.
Medvirkende i Get Carter
Her er et overblik over de centrale skuespillere i Get Carter og deres roller:
| Skuespiller | Rolle | Note |
|---|---|---|
| Sylvester Stallone | Jack Carter | Bærer filmen på sine skuldre – rammer i de stille øjeblikke |
| Rachael Leigh Cook | Doreen | Sårbar og ægte – man bekymrer sig om hende |
| Miranda Richardson | Gloria | Tilbageholdt, men nærværende |
| Rhona Mitra | Geraldine | Bidrager til stemningen, mangler lidt dybde |
| Alan Cumming | Jeremy Kinnear | Ubehagelig på den rigtige måde – man stoler ikke på ham |
| Mickey Rourke | Cyrus Paice | Stærk tilstedeværelse, siger mere end ordene gør |
| John C. McGinley | Con McCarty | Solid, men i baggrunden |
| Michael Caine | Cliff Brumby | En fin gestus til originalen fra 1971 |
| Clu Gulager | Les Fletcher | Bidrager til filmens mørke univers |
De medvirkende i Get Carter er generelt solide – men filmen giver dem sjældent plads til at folde sig helt ud.
Læs også artiklen medvirkende i The Italian Job
Hvorfor Get Carter stadig føles relevant i dag
Hævn er et universelt tema. Tabet af nogen man elskede – og spørgsmålet om, hvad man gør med den sorg. Jack Carter er ikke en helt. Han er et menneske, der forsøger at finde mening i en tragedie, han føler ansvar for.
Det er den følelse, der gør, at Get Carter stadig kan berøre i dag, selv om filmen er fra 2000. Ikke fordi den er perfekt. Men fordi den taler til noget i os – den der nagende følelse af at komme for sent. Af at burde have ringet, have besøgt, have sagt noget.
Og i en tid, hvor vi alle balancerer for mange ting på én gang og glemmer at holde fast i dem, vi holder af – er det tema ikke gledet ud af mode.
Remaken trækker på originalen fra 1971 og løfter temaet ind i et mere nutidigt univers. Det lykkes ikke altid – men forsøget er ægte nok til at respektere.
Afslutning
Get Carter er ikke den film, jeg vil presse alle mine venner til at se. Men jeg er glad for, at jeg så den. Der er noget i Stallones tunge blik og Rachael Leigh Cooks sårbarhed, der sætter sig – om end kun kort.
Filmens medvirkende gør det bedste ud af det, de har. Og indimellem er det godt nok. Indimellem mærker man det der skimter igennem – sorgen, savnet, spørgsmålet om hvad vi skylder hinanden.
Og det er vel egentlig alt, en film behøver at give mig.
FAQ – Medvirkende i Get Carter
Hvem spiller hovedrollen i Get Carter?
Sylvester Stallone spiller Jack Carter – en hård mand med en brændemærket sorg under overfladen.
Hvem er de øvrige skuespillere i Get Carter?
Blandt de centrale medvirkende i Get Carter finder man Rachael Leigh Cook, Mickey Rourke, Alan Cumming, Rhona Mitra, Miranda Richardson, John C. McGinley og Michael Caine.
Hvad handler Get Carter om?
En mand rejser hjem efter sin brors mystiske død og forsøger at finde ud af, hvad der virkelig skete – og hvem der er ansvarlig.
Er Get Carter en remake?
Ja. Get Carter fra 2000 er en remake af den britiske klassiker fra 1971 med Michael Caine. Michael Caine optræder faktisk også i 2000-versionen, men i en anden rolle.
Hvem instruerede Get Carter fra 2000?
Filmen er instrueret af Stephen Kay.
Hvor kan jeg se Get Carter?
Get Carter har været tilgængelig på streaming-tjenester som Prime Video og Netflix. Tjek din foretrukne streamingtjeneste for aktuel tilgængelighed i Danmark.
