Befinder du dig midt i en slem forkølelse, eller oplever du pga. allergi ofte en tilstoppet næse, der generer dig dag eller nat? Det kan være frustrerende at have et eller flere tilstoppede næsebor, og derfor kan det være nødvendigt at ty til lægelige præparater, så du kan ånde lettet ud igen.

I dit nærmeste supermarked eller apotek kan du finde produkter fra mærket Otrivin, der kan give dig den aflastning, du går og drømmer om, så du kan få overskuddet tilbage i din hverdag.

Vælg den rigtige type Otrivin

Otrivin næsespray virker hurtigt og effektivt ved at få de små blodkar i næseslimhinden til at trække sig sammen, så du ubesværet igen kan trække vejret igennem næsen. Doseringen lyder på 1 pust i hvert næsebor maksimalt 3 gange dagligt. Produktet anvendes ikke til børn under 12 år.

Du kan vælge imellem flere forskellige typer Otrivin:

  • Almindelig Otrivin – den almindelige form for næsespray indeholder 1 mg. Xylometazolinhydrochlorid pr. ml. og er ganske neutral i sin duft.
  • Otrivin menthol – ønsker du en frisk duft af menthol kan du ty til denne form for næsespray, der foruden menthol ellers har samme indhold som det originale produkt.
  • Otrivin Junior – til børn under 12 år anvendes Otrivin Junior, der indeholder blot 0,5 mg. Xylometazolinhydrochlorid pr. ml. Doseres forskelligt efter aldersgruppe men anvendes aldrig til børn under 2 år.

Vigtig information inden anvendelse

Vær opmærksom på at du kun må anvende Otrivin til kortsigtet behandling (i op til 10 dage), da langsigtet brug ellers kan føre til hævelse af næseslimhinden og øget slimdannelse. Der er kun milde bivirkninger ved brug af Otrivin, men vær alligevel opmærksom på udtørrede slimhinder, sviende og brændende fornemmelse i næse og svælg, kvalme eller andre forbigående symptomer. Desuden anbefales det ikke at anvende produktet under hverken graviditet eller amning.