Jeg startede Schitt’s Creek med lave forventninger. En rig familie mister alt og ender i en lille by ingen har hørt om – det lød som noget jeg havde set hundrede gange. Men så skete der noget. Stille og roligt, uden at jeg rigtig lagde mærke til det, begyndte jeg at holde af disse mennesker. Ikke fordi de var perfekte. Faktisk netop fordi de ikke var det.
Hvis du har stået og tænkt, om Schitt’s Creek er noget for dig – om den canadiske comedy-serie kan ramme noget ægte – så er svaret ja. Men ikke på den måde du måske forventer.
Hvordan føltes Schitt’s Creek?
Den føltes som at tage en dyb indånding.
Der er noget befriende ved en serie, der ikke skynder sig. Schitt’s Creek tager sig tid til sine karakterer. Den lader dem fejle, vokse og finde ud af, hvem de egentlig er – og det sker aldrig dramatisk. Det sker i små øjeblikke, i korridorer på et billigt motel, ved morgenbordet i en diner.
Jeg sad flere gange og smilede uden at vide hvorfor. Ikke fordi der var en joke. Men fordi noget føltes rigtigt.
Serien startede i 2015 på den canadiske kanal CBC og kørte i seks sæsoner. Den er skabt af far og søn-duoen Eugene Levy og Dan Levy – og det er ikke uden betydning, at det er et rigtigt familieprojekt bag kameraet. Det kan mærkes i det færdige produkt. Der er en kærlighed i det hele.
Relationer og kemi
Det er her Schitt’s Creek virkelig lever.
Skuespillerne i Schitt’s Creek har en kemi, der ikke kan fabriceres. Eugene Levy og Catherine O’Hara som Johnny og Moira Rose er et ægtepar, der på overfladen er hinandens modsætninger – han er jordnær og omsorgsfuld, hun er teatralsk og selvcentreret – men de holder hinanden op. Det er troværdigt på en måde, der rammer mig i brystkassen.
Og så er der David og Alexis Rose, spillet af Dan Levy og Annie Murphy. Søskendeforholdet mellem dem er seriens hemmelige hjerte. De begynder som to sporadede unge mennesker, der ikke forstår hinanden. Og langsomt – virkelig langsomt – finder de ud af, at de faktisk er hinandens bedste venner.
Det føltes ægte. Ikke skrevet. Bare ægte.
Noah Reid som Patrick, Davids kæreste, bringer noget stille og varmt ind i serien. Hans forhold til David er en af de smukkeste kærlighedshistorier, jeg har set i et comedy-show – fordi det aldrig handler om drama. Det handler om at blive set.
Emily Hampshire som Stevie Budd – receptionisten på motellet – er en af mine yndlingskarakterer. Hun er tør, sarkastisk og dybt loyal. Hun er den person, alle burde have i deres liv.
Jennifer Robertson som Jocelyn Schitt og Dustin Milligan som Ted er morsomme biroller, der aldrig føles som staffage. De har deres egne historier, deres egne øjeblikke.
Og Chris Elliott som borgmester Roland Schitt – han er irriterende på den helt rigtige måde. Komisk uden at blive karikatur.
De øjeblikke der blev hos mig
Der er en scene – jeg vil ikke afsløre for meget – hvor David og Patrick synger sammen. Den scene. Jeg sidder stadig med den.
Der er øjeblikket, hvor Moira Rose siger noget absolut absurd, og Johnny bare ser på hende med ren, uforbeholden kærlighed. Ikke fordi han er blind for hendes fejl. Men fordi han elsker hende alligevel.
Der er den aften, hvor Alexis indser, at hun har vokset sig ud af den person, hun plejede at være. Det sker uden store ord. Bare et blik. En sætning.
Schitt’s Creek er fuld af sådanne øjeblikke. Små, menneskelige, ærlige. De samler sig, og pludselig er du nede i noget dybt, selvom du troede du bare sad og underholdt dig selv.
Jeg mærkede den.
Det der ikke helt ramte
Jeg skal være ærlig: de første episoder er lidt svære at elske.
Karaktererne er i starten svære at holde af – de er selvcentrerede, overfladiske og til tider direkte ubehagelige. Det er nok meningen. Men det tager tid, inden man forstår det. Og ikke alle har tålmodighed til at vente.
Hvis man forventer hurtige løsninger og store dramatiske vendepunkter, kan Schitt’s Creek føles langsom. Den er ikke lavet til dem, der gerne vil have handling. Den er lavet til dem, der gerne vil have mennesker.
Det er bare ikke for alle. Og det er okay.
Medvirkende i Schitt’s Creek
Her er en oversigt over de vigtigste skuespillere i Schitt’s Creek og deres roller:
| Skuespiller | Rolle | Note |
|---|---|---|
| Eugene Levy | Johnny Rose | Føles ægte og varm – seriens moralske kompas |
| Catherine O’Hara | Moira Rose | Teatralsk, absurd og dybt rørende på samme tid |
| Dan Levy | David Rose | Vokser fra selvcentreret til noget smukt |
| Annie Murphy | Alexis Rose | Overrasker – langt mere dybde end man forventer |
| Chris Elliott | Roland Schitt | Irriterende på den rigtige måde – morsomhed med kant |
| Emily Hampshire | Stevie Budd | Tør og loyal – en af seriens stille helte |
| Noah Reid | Patrick Brewer | Stille, varm og fuldstændig troværdig |
| Jennifer Robertson | Jocelyn Schitt | Hjertevarm birolle der aldrig føles overflødig |
| Dustin Milligan | Ted Mullens | Sød og oprigtig – funktionel men ikke overvældende |
| Sarah Levy | Twyla Sands | Skjult charme – rammer ikke altid, men er dejlig når hun gør |
Hvorfor Schitt’s Creek stadig føles relevant i dag
Schitt’s Creek handler ikke om penge eller status – selvom det er det, det ser ud til at handle om i starten. Det handler om, hvad der sker, når du mister alt det, du troede definerede dig. Og hvad du finder, når det er væk.
Det er enormt relevant. Vi lever i en tid, hvor identitet er blevet til brand, og selvværd er blevet til følgere. Rose-familien starter som mennesker, der kun kan se sig selv gennem deres rigdom. Og de ender som mennesker, der kan se sig selv. Punkt.
Der er også noget vigtigt i, hvordan Schitt’s Creek behandler kærlighed – alle slags kærlighed. David Roses kærlighedshistorie med Patrick er repræsenteret med så meget respekt og varme, at det stadig berører mig at tænke på. Den siger: kærlighed er kærlighed. Ingen drama. Bare mennesker.
Serien vandt historisk mange Emmy-priser i 2020 – og det er velfortjent. Men det er ikke prisnomineringerne, der gør den relevant. Det er følelsen, den efterlader.
Den canadiske tv-serie viser os, at sitcom-formatet stadig kan bruges til noget ægte. At comedy ikke behøver at betyde overfladisk.
Afslutning
Jeg tænker stadig på Rose-familien. Ikke med nostalgi, men med noget der minder om taknemmelighed. De viste mig, at vækst ikke altid er højtidelig. Sommetider er det bare et stille øjeblik i en lille by, ingen havde hørt om.
Schitt’s Creek er ikke perfekt. Men den er menneskelig. Og det er nok.
Den blev hos mig.
FAQ om Schitt’s Creek
Hvem er de medvirkende i Schitt’s Creek?
De vigtigste skuespillere i Schitt’s Creek er Eugene Levy, Catherine O’Hara, Dan Levy og Annie Murphy som Rose-familien. Derudover spiller Chris Elliott, Emily Hampshire, Noah Reid, Jennifer Robertson, Dustin Milligan og Sarah Levy centrale roller i serien.
Hvem har skabt Schitt’s Creek?
Serien er skabt af Eugene Levy og hans søn Dan Levy – et rigtigt far-og-søn-projekt, der startede på den canadiske kanal CBC i 2015.
Hvor mange sæsoner er der af Schitt’s Creek?
Der er seks sæsoner af Schitt’s Creek. Serien sluttede i 2020 og fik en stærk, velfortjent afslutning.
Hvor kan jeg se Schitt’s Creek i Danmark?
Schitt’s Creek kan streames på Netflix i Danmark. Den er også tilgængelig på andre platforme – tjek din foretrukne streamingtjeneste.
Er Schitt’s Creek værd at se?
Ja – hvis du vil føle noget ægte. Serien er langsom at starte, men den betaler sig. Det er en af de sjældne comedyserier, der faktisk rammer hjertet.
Vandt Schitt’s Creek priser?
Ja. I 2020 vandt serien historisk mange Emmy-priser på én gang, herunder for bedste comedy-serie. Medvirkende i Schitt’s Creek – herunder Catherine O’Hara og Dan Levy – vandt individuelle priser for deres præstationer.
