Tekstilprintere kan bruges i mange forskellige henseender, og sådan en maskine kan derfor være en god investering. Det kan være, man på arbejdspladsen gerne vil have en fælles T-shirt eller jakker med logo på, eller at du som forælder har ansvaret for børnenes fodboldtrøjer og måske synes, det kunne være en ide at børnene fik skrevet deres efternavne bagpå sammen med deres spillernummer. Det kunne også være, at en tekstilprinter skulle stå på forskellige institutioner, da den kan give anledning til kreativ udfoldelse.
Vigtige overvejelser: hvad er dit behov?
Når du har taget valget om at købe en tekstilprinter, er det vigtigt, at du først gennemtænker, hvilke funktioner, den egentlig skal have, og hvad det præcise formål er. Tekstilprintere kommer, som mange andre varer, i mange prisklasser og med forskellige funktioner. Derfor er det vigtigt, at du er meget afklaret med dette, inden du begynder at søge. Det er eksempelvis betydeligt for valget af printertype, om du printer på lyse eller mørke materialer og hvilket tekstil, materialet er lavet af. Det kan nemlig have konsekvenser for, hvordan resultatet bliver. Derudover kan nogle tekstilprintere være bedre rustet til at udføre skiftende designs. Hvis behovet eksempelvis er begrænset, kan det være fordelagtigt at vælge en model, der ikke har en masse ekstraudstyr, som ikke er nødvendigt.
Kreativiteten kan få frit løb
Mange vil sikkert forbinde tekstiltryk med tryk på trøjer. Det er dog ikke kun der, det kan bruges. Det er også muligt at printe på eksempelvis muleposer, som er gode at have med, når der skal handles ind. At have sin virksomheds logo eller et citat på en mulepose kan derfor være en god måde at reklamere for virksomheden. Det er også muligt at trykke på sko og tørklæder, hvilket giver mulighed for anderledes designs. På denne måde kan man benytte en tekstilprinter til at være kreativ på flere måder.









