De fleste danskere ved godt, at det er en rigtig god ide at være medlem af en a-kasse. Står man i den uheldige situation, at man skulle miste sit arbejde. Er det rigtig fornuftigt, at man har et økonomisk sikkerhedsnet, der kan være med til at afbløde faldet, så man ikke faldet, så man ikke rammer bunden. De fleste er dog også klar over, at det ikke er en økonomisk fest at være på dagpenge.

Når man får dagpenge, modtager man ca. 19.000 kroner om måneden før skat. Hvor meget man så får udbetalt afhænger naturligvis af en lang række forskellige faktorer. Kommer man fra et job, hvor lønnen har været på mellem 20 og 25.000 kroner, vil det naturligvis ikke give det helt store problemer økonomisk. Kommer man derimod fra en løn på eksempelvis 40.000, er der pludselig tale om en halvering af ens lønniveau. Har man sammensat sin økonomi baseret på, hvad man tjener, vil det derfor blive meget svært at få budgettet til at balancere.

Der er nemlig det lidt specielle, at dagpengesystemet ikke tager højde for hvad man har tjent tidligere. For ligesom alle betaler mere eller mindre de samme kontingenter for deres medlemskab, så bliver de også udbetalt ud fra samme sats.

Da der er mange, der ikke kan klare sig for disse satser, har man over de sidste 10 år set en meget stor stigning i antallet af lønmodtagere, der tegner en selvstændig eller supplerende lønsikring. Her er det nemlig muligt at sikre sin løn for helt op mod 80% af ens nuværende. Hvor meget dette koster afhænger af mange forskellige faktorer. Eksempelvis om det er mange, der gør det samtidig i en organisation eller man gør det helt som privat.

Det afhænger naturligvis også af hvor meget man tjener, og hvor stor en andel af ens løn, men vil forsikre sig for. Tjener man 50.000 om måneden og vil forsikre sig for 80% er det selvsagt dyrere, end hvis man tjener 40.000 og vil forsikre sig for 60%. Det kan sammenlignes med en bilforsikring eller en indboforsikring, jo mere det forsikrede er værd, jo mere koster det også, at have det forsikret. Nogle gør det gennem deres forsikringsselskabet eller pensionsselskaber, og der er da også nogle a-kasser der tilbyder det som en tillægsydelse. Du kan læse mere om lønsikring og reglerne omkring det her.

Firedobling i antallet af lønsikringer

 I 2010 var der ca. 87.000 der lønmodtagere, der havde en lønforsikring, men i år er dette tal steget til 370.000, hvilket altså er omkring en firedobling i antallet. Der er desuden meget der tyder på, at dette tal vil kunne komme til at stige betragteligt i fremtiden. Det seneste halve års tid, har vist mange danskere hvor kort vej der kan være fra et stabilt og sikkert job, og til at se sig selv stå uden et arbejde. Det har også betydet, at der er mange, der er begyndt at tænke mere over deres økonomiske situation.

Der er ikke kommet tal for det endnu, men der er meget der tyder på, at der i løbet af 2020 vil være rigtig mange, der kommer til at tegne en lønforsikring, da dette giver en langt større økonomisk tryghed, end at risikere at skulle opleve en halvering af sin løn eller det der er endnu værre.

Dagpengesystemet under pres

For den enkelte betyder det måske ikke det store, udover at man har en større sikkerhed og ro i maven. For hele dagpengesystemet kan det dog have langt større og mere alvorlige konsekvenser. Det kan nemlig betyde, at der vil være flere og flere som vælger medlemsskaber fra.

Det er typisk ikke den enkelte dansker der melder sig ind, og det er heller ikke der den helt store stigning kommer fra. Den kommer derimod ved at mange fagforbund går ind og laver store kollektive aftaler. På den måde skal medlemmerne ikke betale en særlig høj månedlig ydelse for at være sikret.

Hvis for mange pludselig begynder at melde sig ud af a-kasserne, kan disse komme til at mangle medlemmer og dermed penge i kassen til at betale deres medlemmer. Det kan også principielt kommer til at skabe en stor ulighed, da der vil være alle dem der kommer på dagpenge og så en stor del af befolkningen, der vil have adgang til et langt bedre sikkerhedsnet.

Der har været et lignende fortilfælde med sundhedsforsikringer, hvor mange har sikret sig til bedre vilkår end det offentlige sundhedsvæsen har kunne tilbyde. Dette har kunne være med til at lave en skævvridning i samfundet.

Dagpengesatserne bliver generelt mindre værd år får år, da de ikke følger med inflationen, og dermed kommer hele dagpengesystemet under et stadig større pres. Der er altså som tidligere nævnt god grund til at tro, at der kommer til at ske endnu større ændringer i fremtiden på området, og der vil sandsynligvis komme endnu flere, der er forsikret mod løntab og måske færre der er medlem af a-kasser.