Den sorte kjole er en tidløs klassiker, der har domineret i film, på catwalken og i bybilledet. Du går aldrig galt i byen med en sort kjole – og det er et must-have i enhver kvindes garderobe. Læs med, og hør om de flotteste sorte kjoler med lange ærmer i 2020!

Moden ændrer sig hele tiden, og selv klassikerne bliver løbende fornyet med nye detaljer og materialer. Det gælder også det ikoniske ”little black dress”. I 2020 er den langærmede variant især blevet et hit – og du bør helt sikkert tilføje den til dit tøjskab!

Nye, lækre materialer

Den mørke kjole passer både til hverdag og fest. Det kommer bare an på designet og især på materialet. Derfor har designerne i 2020 også fornyet den gamle klassiker med nye, lækre materialer. Og et af de mest populære materialer er læder.

Læder er et naturligt materiale, der holder til at blive brugt i mange år. Det ser både eksklusivt og råt ud, og så passer det til flere forskellige stile. Du kan både se hardcore og feminin ud i læder – det kommer an på, hvad du parrer materialet med.

Et eksempel på en af de nye sorte kjoler i læder er den flotte Alanagz kjole fra Fashion Fifteen. Det er en moderne kjole, som stadig er tidløs nok til, at du vil få glæde af den i mange år. Og kombinationen af det enkle snit, de lange ærmer og læderet gør den helt unik!

Lange ærmer og løstsiddende skørter

Den klassiske ”little black dress” er ofte kort og tætsiddende. Men det billede er der blevet ændret på i det forgange år. Den nye generation af det ikoniske outfit har et løsere fit og lange ærmer. Særligt de såkaldte klokkeærmer er blevet populære.

Fordelen ved et mere løst fit er, at den passer til de fleste kropstyper. Og du behøver ikke føle dig usikker, når du har spist en stor middag. Tværtimod kan du føle dig flot og tilpas hele aftenen.

Den langærmede variant passer også bedre til flere forskellige årstider. Du slipper for at slæbe rundt på et sjal eller cardigan, og kan i stedet vise kjolen og figuren frem.

Tidløse design i høj kvalitet holder evigt

Modetrends kommer og går som vinden blæser. Og du kan hurtigt få indkøbt en masse tøj, der efter bare et par måneder er ude af modebladene igen. Derfor er det altid en god idé med ikoniske klassikere i skabet. De kan altid bruges, og hvis du køber i høj kvalitet, har du glæde af dem i mange år.

Det er også derfor, at ”the little black dress” igen og igen dukker op på forsiden af magasiner. Og som sagt har 2020 ikke været nogen undtagelse.

Der bliver hele tiden lavet små ændringer i design og materialer, men basiskonceptet holder stadig vand. Så uanset om du vælger en nyere model som Alanagz kjolen eller en mere stram og tætsiddende variant, vil du få stor glæde af den. For sorte kjoler går aldrig helt af mode!