Det kan være lidt angstprovokerende for nogle at skulle sælge sin bolig. For her er fremvisningen en uundgåelig proces. En proces, hvor du inviterer fremmede ind i din bolig, som skal vurdere værdien af dit hjem. Du vil naturligvis altid gerne have dit hjem til at fremstå så indbydende som overhovedet muligt – og det er måske særligt relevant i en situation, hvor du har besluttet dig for at sælge. For på den måde øger du dine chancer for at få dit hus, din fritidsbolig eller måske din lejlighed solgt til den bedste pris, du kan opnå.
Her kan du læse de tips, vi har modtaget fra Din Mægler. som er en erfaren ejendomsmægler i Aalborg med en unik og personlig tilgang til bolighandel, som du kan bruge til inspiration, når du skal sælge dit hus eller opnå en god salgsvurdering.
Råd nr. 1: Sørg for, at der er så ryddeligt i din bolig, som der overhovedet kan blive
Det lyder måske lidt simpelt og måske helt unødvendigt at fortælle – men sørg for at rydde op. For alle forstyrrende elementer, der ikke umiddelbart ligger et sted, hvor de naturligt hører til, kan i værste fald være med til at flytte det fokus, du gerne vil have skabt på din boligs essentielle kvaliteter. Enkelt er oftest bedst.
Råd nr 2: Luk lyset ind alle de steder, hvor det er muligt
Lys betyder en hel del, når du skal have solgt din bolig. Kun de allerfærreste mennesker synes at foretrække mørke rum, og lys er da også en væsentlig faktor i forhold til vores velbefindende. Sørg derfor for, at alle gardiner er trukket fra og persienner er åbne. Og tænd gerne alle lys for at få en behagelig belysning i alle boligens rum.
Råd 3: Glem ikke de udendørs arealer
Sørg også gerne for, at alle udendørs arealer tager sig så godt ud, som en hurtig overhaling tillader. Tag en effektiv oprydningsrunde og trim gerne hækken også. Hvis det skal være ekstrafint, kan du også vaske og rense indkørslen – for en velplejet have og et godt førstehåndsindtryk må aldrig undervurderes.
Held og lykke med salget af din bolig
Alle ovenstående tips kan uden tvivl få din bolig til at fremstå bedst muligt i forbindelse med en fremvisning. Og med lidt knofedt og måske en snert af kreativitet kan du forøge dine chancer for at få solgt din bolig inden længe ganske betragteligt.