Når der opstår en nyhedsværdig sag, der bliver dækket fra ende til anden i medierne, er det som oftest forsvarsadvokaterne, der får taletiden i pressen. Måske har du lagt mærke til, at det i langt højere grad er den enkelte forsvarsadvokat, der udtaler sig til pressen, end det er anklager, der gør det. Dette kan der være mange årsager til, og vi vil herunder dække et par enkelte men dog væsentlige grunde til, hvorfor det netop er den advokat, der repræsenterer den tiltalte i en straffesag, der får mest taletid i medierne og i pressen.

Forsvarsadvokater agerer talerør for den tiltalte

Hvis du før har undret dig over, hvorfor det netop er forsvarsadvokaterne, der gang på gang bliver citeret i pressen, så er du bestemt ikke den eneste. Den vigtigste årsag til, hvorfor det lige netop er disse advokater, der får store dele af taletiden, er, at de skal repræsentere og agere talerør for den tiltalte i den pågældende sag. Hvis det tilmed er en sag, der bliver dækket af diverse nyhedsmedier, er det sjældent, at den tiltalte selv stiller sig frem og taler til pressen. Her vil det som oftest være forsvarsadvokaten, der kan tale for den tiltalte, og videregive eventuelle informationer eller bemærkninger.

Nyhedsværdige udtalelser

Uanset hvem man som advokat skal repræsentere i en sag, hviler der et stort ansvar på ens skuldre. For mange forsvarsadvokaters vedkommende forbliver det dog oftest dem, som medierne ønsker at høre fra. Man kan argumentere for, at dette sker på baggrund af, at man, som læser af et medie, allerede er blevet informeret om sagens omfang, samt hvilke anklager der er rettet mod tiltalte. Her kan det som læser være lige så relevant, og ikke mindst nyhedsværdigt at læse om, hvad en forsvarer af tiltalte har at sige i forbindelse med sagen. En dygtig forsvarsadvokat vil i denne forbindelse have et tæt samarbejde med tiltalte og naturligvis repræsentere dem i pressen såvel som i en retssal. Som oftest vil tiltalte og forsvareren forinden pressens spørgsmål også have overvejet, hvad der skal videregives til pressen fra den tiltaltes side af.

Vi kan forvente flere forsvarsadvokater i samfundet

Flere og flere unge ønsker i dag at følge deres drøm om at blive advokat – og endda at gå hele vejen for at blive en god forsvarsadvokat. Dette fag har længe været populært, og det ses, at de unge i dag har en god portion gåpåmod, der er nødvendigt for at blive en dygtig advokat. Udover en uddannelse indenfor jurafaget kræver det nemlig også nogle års praktik og yderligere efteruddannelse – alt sammen for at sikre, at det er de bedste og mest kompetente advokater, der til dagligt hjælper borgerne med sager og anliggender, der kræver et professionelt og juridisk blik.