Jeg vil være ærlig: Jeg var ikke sikker på, om jeg ville elske den. Jeg bar stadig rundt på Katniss. Hendes vrede, hendes sorg, hendes kærlighed. Og så beder de mig nu om at sætte mig ned og forstå ham – den mand, der endte med at blive det ønske vi aldrig havde.
Men det er præcis dét, The Ballad of Songbirds and Snakes gør. Den beder dig ikke om at elske Coriolanus Snow. Den beder dig om at forstå, hvordan nogen kan blive ham. Og den gør det på en måde, der sad i mig langt efter rulleteksterne rullede.
Filmen er en præquel til Hunger Games-universet – sat i Panem, lang tid før Katniss. Vi følger en ung Coriolanus Snow, inden magten, inden kynismen, inden alt det vi kender. Og det er netop dét, der gør det næsten ubærligt smukt.
Hvordan føltes The Ballad of Songbirds and Snakes?
Det er ikke en nem film at se, hvis man er som mig. Altså en, der gerne vil have, at folk gør det rigtige. At kærlighed vinder. At mennesker vælger godt over ondt.
The Ballad of Songbirds and Snakes er ikke den film. Og alligevel sad jeg der, med en klump i halsen, fordi den føltes ægte. Den føltes som en historie om et ungt menneske, der langsomt mister noget centralt i sig selv – og om de valg, der ikke ser skæbnesvangre ud i øjeblikket, men som tilsammen bygger et monster.
Instruktør Francis Lawrence – der også stod bag dele af den originale Hunger Games-serie – har skabt noget, der er mørkere og mere intimt end jeg forventede. Det er ikke en actionfilm, selvom der er action. Det er en psykologisk dannelsesroman, klædt ud i et dystopisk kostume.
Og jeg mærkede den.
Læs også artiklen medvirkende i The Summer I Turned Pretty
Relationer og kemi
Det centrale forhold i filmen er mellem den unge Coriolanus Snow, spillet af Tom Blyth, og Lucy Gray Baird, spillet af Rachel Zegler.
Og her er det, det enten virker – eller falder fra hinanden. For mig virkede det.
Tom Blyth bærer en utrolig svær opgave: Han skal spille en mand, vi ved ender som skurk, på en måde der gør os i stand til at holde af ham nu. Han lykkes. Ikke fordi Coriolanus er sympatisk i traditionel forstand, men fordi Blyth spiller ham med en sårbarhed, der føles reel. Der er øjeblikke, hvor man næsten kan se det ske – det lille øjeblik, hvor han kunne have valgt anderledes. Det er hjerteskærende.
Rachel Zegler som Lucy Gray er noget helt særligt. Hun er vild og fri og levende på en måde, som Coriolanus aldrig er. Hun synger, hun bevæger sig, hun fylder rummet. Og kemien mellem de to er ikke tryg og blød – den er elektrisk og urolig og på grænsen. Det føles ægte, fordi det ikke er ukompliceret.
Hunter Schafer spiller Tigris Snow, Coriolanus’ kusine, og hun er en af de karakterer, der sidder i mig bagefter. En stille, støttende tilstedeværelse, der rummer mere end hun siger.
Josh Andrés Rivera spiller Sejanus Plinth, Coriolanus’ nærmeste ven – og han er på mange måder filmens moralske kompas. Han er den, der gør det rigtige, selv når det koster ham. Hans forhold til Coriolanus er en af filmens mest gribende dynamikker.
Viola Davis som Dr. Volumnia Gaul er iskold og fascinerende ubehagelig. Hun er systemets stemme, og Davis spiller hende med en ro, der er mere skræmmende end al vrede ville være.
Peter Dinklage som Casca Highbottom og Jason Schwartzman som Lucretius “Lucky” Flickerman tilføjer lag til universet – og begge er med til at understrege, at Panem er et sted, der korrumperer alle, det rører.
Skuespillerne i The Ballad of Songbirds and Snakes er generelt stærkt cast. Der er ikke én, der føles forkert. Og det er sjældent.
De øjeblikke der blev hos mig
Der er et øjeblik – jeg vil ikke sige for meget – hvor Coriolanus ser en mulighed. Han kan gøre det rigtige. Alt i ham ved det. Og vi, som tilskuere, holder vejret.
Og så vælger han ikke det.
Det øjeblik sidder i mig endnu.
Og så er der Lucy Grays sang. Rachel Zegler synger i filmen – og det er ikke pynt. Det er sjæl. Hendes stemme er en af de ting, der gør Lucy Gray til mere end en rolle. Det er en karakter, du mærker.
Jeg lagde også mærke til de små ting. Måden Coriolanus holder om sin families ære som var det et skjold. Måden Tigris ser på sin fætter med en kærlighed, der er betingelsesløs – selvom hun måske ikke burde vide det endnu. De øjeblikke, der ikke forklarer noget, men som viser alt.
Læs også artiklen medvirkende i The Blacklist
Det der ikke helt ramte
Filmen er lang. Næsten to et halvt time. Og der er steder – specielt i midten – hvor jeg mistede lidt forbindelsen. Ikke til karaktererne, men til rytmen. Der er scener, der føles vigtige på papiret, men som ikke rammer med den samme intensitet.
Og så er der det, der altid er lidt svært med præquels: Vi ved, hvad der sker. Vi ved, hvem Coriolanus Snow bliver. Det er både filmens styrke og dens byrde. For uanset hvor meget vi vil det anderledes, kan vi ikke.
Det er ikke en fejl i filmen. Men det er et tungt vilkår at bære som seer. Og indimellem mærkede jeg, at den ikke gav mig plads til at håbe rigtigt. Og det er svært, når man er som mig.
Medvirkende i The Ballad of Songbirds and Snakes
| Skuespiller | Rolle | Note |
|---|---|---|
| Tom Blyth | Coriolanus Snow | Bærer filmen med sårbarhed – føles ægte |
| Rachel Zegler | Lucy Gray Baird | Elektrisk og levende – rammer hjertet |
| Hunter Schafer | Tigris Snow | Stille og varm – sidder i mig bagefter |
| Josh Andrés Rivera | Sejanus Plinth | Filmens moralske hjerte – mangler ikke noget |
| Viola Davis | Dr. Volumnia Gaul | Iskold og ubehagelig – på den bedste måde |
| Peter Dinklage | Casca Highbottom | Kompleks og trist – mere end hvad overfladen viser |
| Jason Schwartzman | Lucretius “Lucky” Flickerman | Uhyggelig charme – systemets smilende ansigt |
Medvirkende i The Ballad of Songbirds and Snakes er generelt et stærkt og veludvalgt cast.
Hvorfor The Ballad of Songbirds and Snakes stadig føles relevant i dag
Fordi den handler om, hvordan systemer former mennesker.
Vi lever i en tid, hvor det er let at pege på skurke og sige: de er onde. Men The Ballad of Songbirds and Snakes spørger noget andet. Den spørger: Hvornår begyndte det? Hvad var det første valg? Og kunne det have været anderledes?
Det er spørgsmål, der ikke hører hjemme i en Hunger Games-film, tænkte jeg. Og så viste det sig, at det er præcis de rigtige spørgsmål at stille.
Panem er ikke en fjern fremtid. Det er en forstørret udgave af mekanismer, vi kender: magt der belønner lydighed, systemer der straffer empati, og mennesker der vælger overlevelse over integritet – fordi det er det, de er blevet lært.
Coriolanus Snow er ikke født som skurk. Det er det mest ubehagelige – og mest vigtige – ved denne film.
Skuespillerne i The Ballad of Songbirds and Snakes sætter kød og blod på de temaer. Og det er derfor, filmen ikke bare er underholdning. Den er et spejl.
Læs også artiklen medvirkende i The Originals
Afslutning
Jeg gik ind i The Ballad of Songbirds and Snakes med en mild skepsis og kom ud med en mærkelig tung fornemmelse i brystet – den gode slags. Den slags, der betyder, at noget har rørt ved dig for alvor.
Jeg tænker stadig på Lucy Grays øjne. På det øjeblik, Coriolanus valgte. På Tigris, der elsker sin fætter med en kærlighed, der ikke stiller spørgsmål.
The Ballad er ikke en lykkelig film. Men den er en nødvendig en. Og den er smuk på den måde, som sandheden nogle gange er smuk – selv når den gør ondt.
Den blev hos mig. Det er det vigtigste, jeg kan sige.
FAQ om The Ballad of Songbirds and Snakes
Hvem spiller Coriolanus Snow i The Ballad of Songbirds and Snakes?
Den unge Coriolanus Snow spilles af Tom Blyth. Han bærer filmen med en sårbarhed og kompleksitet, der gør det svært ikke at blive grebet af ham – selv om man ved, hvem han bliver.
Hvem er de øvrige medvirkende i The Ballad of Songbirds and Snakes?
Filmen har et stærkt cast med bl.a. Rachel Zegler som Lucy Gray Baird, Hunter Schafer som Tigris Snow, Josh Andrés Rivera som Sejanus Plinth, Viola Davis som Dr. Volumnia Gaul, Peter Dinklage som Casca Highbottom og Jason Schwartzman som Lucky Flickerman. Skuespillerne i The Ballad of Songbirds and Snakes er generelt imponerende valgt.
Hvad handler The Ballad of Songbirds and Snakes om?
Det er en præquel til Hunger Games-serien og følger den unge Coriolanus Snow, inden han bliver den magtfulde diktator vi kender. Vi ser hans tidlige liv i Panem, hans relation til tributen Lucy Gray Baird, og de valg der gradvist former ham til den mand, han bliver.
Er The Ballad of Songbirds and Snakes værd at se, hvis man ikke har set Hunger Games?
Ja – men du får mere ud af den, hvis du kender universet. Følelsesmæssigt fungerer den som en selvstændig film om ambition, kærlighed og tab. Men lagene er dybere, hvis du ved, hvad Coriolanus Snow ender med at blive.
Hvor kan jeg se The Ballad of Songbirds and Snakes med danske stemmer eller undertekster?
Filmen kan bl.a. streames via Viaplay og Apple TV+. Tjek din foretrukne streamingtjeneste for tilgængelighed i Danmark.
Er filmen tro mod bogen?
Filmen er baseret på Suzanne Collins’ roman af samme navn og følger bogens grundlæggende handling. Instruktør Francis Lawrence har tidligere vist, at han forstår dette univers – og det mærkes.
