Jeg troede, jeg skulle se en film om motorcykler. Det er den ikke. Den er om noget meget sværere – om hvad der sker, når et fællesskab langsomt æder sig selv indefra, og om en kvinde, der elsker en mand, hun aldrig helt kan holde fast i. The Bikeriders ramte mig på en måde, jeg ikke havde forberedt mig på, og det er præcis den slags film, der gør, at jeg stadig sidder og tænker på den, længe efter rulleteksterne er kørt.

Hvis du leder efter en film, der føles ægte – ikke poleret, ikke perfekt, men ægte – så er dette den.

Hvordan føltes The Bikeriders?

Der er noget ved denne film, der ikke forsøger at imponere dig. Den sætter dig ned midt i 1960’ernes Chicago, i lugten af læder og motorolie og kold øl, og den lader dig bare sidde der. Instruktør Jeff Nichols har lavet noget, der føles mere som et erindringsbillede end en biograffilm – og det er ment som det største kompliment.

Historien er løst baseret på fotografen Danny Lyons fotobog fra 1968, hvor han dokumenterede Vandals MC, en rigtig amerikansk motorcykelklub. Den ramme giver filmen en dokumentarisk fornemmelse, som om vi kigger ind i noget, der faktisk skete. Og det er netop det, der gør det så svært at ryste af sig.

Jeg følte mig både tiltrukket og urolig på samme tid. Det er ikke en behagelig film at se. Men det er en levende film at se.

Relationer og kemi – Føles det ægte?

Det gør det. Det gør det virkelig.

Jodie Comer spiller Kathy, og hun er filmens hjerte. Hun fortæller historien – hendes stemme bærer hele filmens struktur – og hun gør det med en ro og en klogskab, der er næsten smertefuld at se på. Kathy elsker sin mand Benny, men hun ser også hvad motorcykelklubben gør ved ham og ved dem alle sammen. Hun er ikke naiv. Hun er bare forelsket. Og Comer formår at bære begge ting på én gang, på en måde der føltes ægte for mig.

Austin Butler spiller Benny Cross, og han er noget nær umulig at se væk fra. Han siger ikke meget. Han behøver det ikke. Butler er den slags skuespiller, der kommunikerer med kroppen, med tavshederne, med blikket. Benny er ikke en kompleks mand på papir – men Butler gør ham til noget, du ikke kan definere præcist, og det er det, der gør det interessant.

Og så er der Tom Hardy som Johnny Davis, klubbens grundlægger og sjæl. Hardy spiller ham med en slags sårbar autoritet – en mand der byggede noget, og som langsomt ser det forsvinde. Der er scener med Hardy, hvor jeg holdt vejret uden at vide hvorfor.

Kemien mellem de tre – Kathy, Benny og Johnny – er det, der driver filmen frem. Det er et trekantsdrama uden kærlighed som motor. Det handler om loyalitet, om identitet, om hvad man ofrer for at høre til et sted.

De øjeblikke der blev hos mig

Kathy, der sidder og fortæller om Benny med en blanding af frustration og kærlighed, der aldrig rigtig adskiller sig fra hinanden. Jeg genkender den følelse.

En scene, hvor motorcyklerne kører ud på en motorvej i gyldent lys – og pludselig forstår man, hvorfor de gør det. Ikke fordi det er smart. Men fordi det føles som frihed.

Johnny Davis’ ansigt, da han indser at det, han byggede, er blevet noget han ikke kan genkende.

Og Kathys øjne. Altid Kathys øjne.

Mike Faist, Norman Reedus, Michael Shannon, Boyd Holbrook og Damon Herriman udgør ensemblet af motorcykelbrødre – og de giver klubben krop og varme. De er ikke bare baggrundsfigurer. De er mennesker med vaner og vittigheder og svagheder, og det betyder noget for, hvordan man oplever historien som helhed.

Det der ikke helt ramte

Jeg vil være ærlig: der er et tempo i filmen, som ikke altid holder mig. Nogle scener trækker ud på en måde, der føltes mere som en æstetisk beslutning end en følelsesmæssig nødvendighed. Og selvom jeg forstår filmens valg om at lade tingene ligge uforklarede – livet forklarer sig heller ikke selv – så savnede jeg indimellem at komme tættere på Johnny Davis. Hardy leverer noget enormt, men hans karakter føles til tider mere som et symbol end et menneske.

Soundvenue bemærker i deres anmeldelse, at Austin Butler og co. ikke helt kan redde det de kalder en Scorsese-inspireret bikerfilm – og jeg forstår kritikken, selv om jeg ikke er helt enig. Filmen er ikke fejlfri. Men fejlene er menneskelige. Det kan jeg leve med.

Sofie Hjertes vurdering

💔 Ramte mig hårdt

Jeg sad stille lidt for længe bagefter. Ikke fordi alt var perfekt, men fordi noget føltes ægte. Kathy og Benny – og det de repræsenterer – blev hos mig på en måde, der overraskede mig. Det er sjældent, at en film om motorcykler og mandighed formår at ramme noget så blødt indeni. The Bikeriders gjorde det.

Læs også artiklen medvirkende i The Bikeriders

Medvirkende i The Bikeriders – Rolleliste

Her er en oversigt over skuespillerne i The Bikeriders og de karakterer, de spiller:

Skuespiller Rolle Note
Austin Butler Benny Cross Føles ægte – siger alt med tavshed
Jodie Comer Kathy Filmens hjerte og sjæl
Tom Hardy Johnny Davis Sårbar autoritet – holder vejret
Mike Faist Stærkt bidrag til ensemblet
Norman Reedus Giver klubben krop og karakter
Michael Shannon Rolig og troværdig tilstedeværelse
Boyd Holbrook En del af det autentiske ensemble
Damon Herriman Bidrager til gruppedynamikken

De medvirkende i The Bikeriders udgør et ensemble, der tilsammen giver Vandals MC liv og troværdighed.

Hvorfor The Bikeriders stadig føles relevant i dag

Filmen handler ikke om motorcykler. Den handler om at søge efter et sted at høre til – og hvad der sker, når det sted forandrer sig, mens du holder fast i det.

Det er en universelt menneskelig følelse. Fællesskaber ændrer sig. Mennesker ændrer sig. Og vi er ikke altid gode til at slippe det, vi engang elskede, selvom vi godt kan se, at det er ved at blive noget andet.

I en tid, hvor mange søger efter tilhørsforhold – i grupper, online, i subkulturer – føles The Bikeriders’ fortælling om Vandals MC og outlaws-kulturen i 1960’ernes Chicago overraskende aktuel. Den spørger: hvad er man villig til at ofre for at tilhøre noget? Og den giver ikke et pænt svar. Det respekterer jeg.

Periode-dramaet er smukt og dystert på samme tid – og det er en kombination, der sætter sig fast.

En afsluttende tanke fra mig

Jeg mærkede den.

Jeg mærkede Kathy, der holder af en mand, hun ikke kan ændre. Jeg mærkede Johnny, der ser sit livs projekt glide ud af hænderne. Og jeg mærkede Benny, der hverken kan blive eller gå – og som vælger motorcyklen, igen og igen.

Det er ikke en let film at se. Men det er en ærlig film. Og jeg tror, at det er det, vi mangler mest – de historier, der ikke forsøger at runde hjørnerne af.

Den blev hos mig.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om The Bikeriders

Hvem er de vigtigste medvirkende i The Bikeriders?

De primære skuespillere i The Bikeriders er Austin Butler som Benny Cross, Jodie Comer som Kathy og Tom Hardy som Johnny Davis. Derudover indgår Mike Faist, Norman Reedus, Michael Shannon, Boyd Holbrook og Damon Herriman i ensemblet.

Hvad handler The Bikeriders om?

Filmen følger Vandals MC, en fiktionaliseret motorcykelklub i 1960’ernes Chicago, set gennem øjnene på Kathy – konen til et af klubbens medlemmer. Den er løst baseret på fotografen Danny Lyons dokumentariske fotobog fra 1968.

Er The Bikeriders baseret på en sand historie?

Delvist. Filmen er inspireret af Danny Lyons fotobog The Bikeriders fra 1968, som dokumenterede en rigtig motorklub. Karaktererne og handlingen er fiktionaliserede, men den kulturelle og historiske kontekst er ægte.

Er The Bikeriders værd at se?

Ja – hvis du holder af film, der føles menneskelige og tager sig tid til at dvæle ved det, der ikke siges. Det er ikke en actionfilm. Det er et karakter- og relationsdrama, der sidder fast.

Hvem har instrueret The Bikeriders?

Filmen er instrueret af Jeff Nichols, der er kendt for sine følelsestunge, jordnære amerikanske dramaer.

Hvor kan jeg se The Bikeriders?

The Bikeriders kan ses via Viaplay og Apple TV+ i Danmark, og har tidligere haft biografpremiere. Tjek også Blockbuster og NFBio for aktuelle visningsmuligheder.

Sofie Hjerte – skriver om det, der rammer.