Jeg husker første gang jeg mødte historien om den lille blomsterpige fra Covent Garden, der lærte at tale, gå og drømme som en dame. Der var noget ved den – noget der stak dybere end de pæne kjoler og de smukke sange. Noget der handlede om, hvad vi gør ved hinanden, når vi tror vi former andre til det bedre. My Fair Lady er en musical, der ser ud som en festlig komedie på overfladen, men som gemmer noget langt mere sårbart indeni. Og det er præcis derfor den stadig er værd at opleve.
Hvordan føltes My Fair Lady?
Jeg sad med en underlig blanding af begejstring og uro, mens historien rullede frem. For ja – musikken er vidunderlig. Sangene sidder i én. Og Eliza Doolittle er en af de mest levende figurer, jeg kender fra scenen og lærredet. Men jo længere jeg sad med det, jo mere mærkede jeg, at dette ikke bare er en sød romance. Det er en fortælling om magt. Om hvem der bestemmer, hvem man må være.
Filmatiseringen fra 1964 med instruktør George Cukor er smuk på en måde, der næsten gør ondt. Audrey Hepburn bærer Eliza med en skrøbelighed, der aldrig føles svag – hun er varm og viljestærk på samme tid. Og Rex Harrison som professor Henry Higgins er fascinerende ubehagelig: charmerende nok til at man bliver, kold nok til at man burde gå. Det er den balance, der gør My Fair Lady til mere end bare underholdning.
Relationer og kemi
Det er ikke en nem relation at sidde med, forholdet mellem Eliza og professor Henry Higgins. Det er ujævnt, det er krævende, og det er ikke altid rart. Men det er netop derfor det føles ægte. Audrey Hepburn og Rex Harrison skaber en kemi, der ikke er romantisk i den klassiske forstand – den er gnidrig og ærlig og fuld af det, man egentlig burde sige højt.
Rex Harrison spiller professor Henry Higgins med en selvsikkerhed, der grænser til arrogance – og alligevel følger man ham. Man vil gerne forstå ham, selvom man ikke altid kan lide ham. Og Audrey Hepburn som Eliza Doolittle formår noget meget svært: hun vokser for øjnene af én, uden at det nogensinde føles konstrueret.
Stanley Holloway som Elizas far Alfred P. Doolittle bringer noget lettere og mere legende ind i historien. Han er et pust, man faktisk trænger til, når de andre scener bliver tunge.
De medvirkende i My Fair Lady bærer tilsammen en fortælling, der aldrig føles som en præstation – den føles som noget, der sker rigtigt.
De øjeblikke der blev hos mig
Der er et øjeblik, hvor Eliza sidder alene efter det store bal, og alt det hun har opnået pludselig føles som ingenting. Ikke fordi hun fejlede – men fordi ingen spurgte, hvordan hun havde det. Det øjeblik ramte mig.
Og musikken – Frederick Loewe og Alan Jay Lerner skabte sange, der ikke bare er smukke at høre, de bærer faktisk historien frem. “I Could Have Danced All Night” er ikke bare en glad sang. Den er et skrigende ønske om at blive set.
Cecil Beatons kostumer og scenografi er med til at give forestillingen og filmen en drømmekvalitet – men aldrig på en måde, der distancerer. Det er næsten som om det smukke ydre gør den indre ensomhed mere tydelig. Det er den slags detaljer, der gør, at My Fair Lady sidder i én, også efter rulleteksterne er rullet forbi.
Det der ikke helt ramte
Jeg vil ikke lyve: der er øjeblikke, hvor professor Henry Higgins’ opførsel er svær at bære – og ikke på den produktive måde. Nogle gange glider filmen let henover hans mest ubehagelige sider, som om charmen er nok forklaring. Det er den ikke altid.
Og slutningen – den klassiske, let tvetydige slutning – har jeg siddet med mange gange. Den giver ikke det, man håber på. Måske er det meningen. Måske er My Fair Lady aldrig tænkt som en klassisk lykkelig slutning, men snarere som et spørgsmål, man selv skal besvare. Det kan jeg respektere. Men det efterlader mig lidt kold i det øjeblik, det burde varme mest.
Medvirkende i My Fair Lady
| Skuespiller | Rolle | Note |
|---|---|---|
| Audrey Hepburn | Eliza Doolittle | Føles ægte – sårbar og stærk på én gang |
| Rex Harrison | Professor Henry Higgins | Fascinerende og ubehagelig i den rigtige balance |
| Stanley Holloway | Alfred P. Doolittle | Bringer varme og lethed – rammer godt |
| Susse Wold | – (Det Ny Teater, 2026) | Spændende cast til den nye forestilling |
| Tommy Kenter | – (Det Ny Teater, 2026) | Erfaren kraft på scenen |
| Sofie Topp Christensen | – (Det Ny Teater, 2026) | Ny stemme i et klassisk univers |
Note: Rollerne for den nye forestilling på Det Ny Teater er endnu ikke fuldt offentliggjort. Skuespillerne fremgår af Det Ny Teaters egne opslag og annonceringer.
Hvorfor My Fair Lady stadig føles relevant i dag
My Fair Lady er baseret på George Bernard Shaws Pygmalion – og Pygmalion handler om noget tidløst: hvad sker der, når et menneske beslutter sig for at forme et andet? Det spørgsmål er ikke forældet. Det lever i parforhold, i uddannelse, i arbejdsliv.
Elizas transformation fra blomsterpige fra Covent Garden til en kvinde, der kan begå sig i det fineste selskab, er på overfladen en succeshistorie. Men under overfladen er det en fortælling om tab af identitet, om at tilpasse sig andres forventninger og om den pris, det koster.
Den forestilling, der nu kommer til Det Ny Teater i 2026 med bl.a. Susse Wold og Tommy Kenter, viser, at teaterstykket ikke er museumsgenstand. Det taler stadig til os. Musikken af Frederick Loewe og teksten af Alan Jay Lerner rammer noget universelt – og på en scene som Det Ny Teaters vil sangene og rollerne igen få lov at leve og ånde.
Musical eller ej, Pygmalion-historien berører noget vi alle kender: ønsket om at blive set for den vi er – ikke den vi er blevet formet til at være.
Afslutning
Jeg mærkede den. Ikke bare som en smuk filmmusical med Oscar-vindende kostumer og en ikonisk Audrey Hepburn – men som en fortælling, der stadig stikker på de rigtige steder. My Fair Lady er ikke perfekt. Den er ikke nem. Men den er ægte i sin kerne.
Og når man ser frem mod den kommende forestilling på Det Ny Teater med skuespillere som Susse Wold og Tommy Kenter, er det svært ikke at glæde sig. For denne historie fortjener at blive fortalt igen og igen – så længe vi stadig spørger os selv: hvem former vi, og hvem former os?
Den blev hos mig.
FAQ – Det du måske spørger om
Hvem er de medvirkende i My Fair Lady i 1964-filmen?
De primære medvirkende i My Fair Lady er Audrey Hepburn som Eliza Doolittle, Rex Harrison som professor Henry Higgins og Stanley Holloway som Alfred P. Doolittle. Filmen blev instrueret af George Cukor.
Hvem er skuespillerne i My Fair Lady på Det Ny Teater i 2026?
Blandt de kendte skuespillere i My Fair Lady på Det Ny Teater er Susse Wold, Tommy Kenter og Sofie Topp Christensen. Forestillingen har premiere i februar 2026.
Hvad handler My Fair Lady om?
My Fair Lady handler om blomsterpigen Eliza Doolittle fra Covent Garden, som den selvsikre professor Henry Higgins beslutter sig for at transformere ved at lære hende at tale og begå sig i fine kredse. Historien er baseret på George Bernard Shaws teaterstykke Pygmalion.
Er My Fair Lady værd at se?
Ja – både som klassisk filmmusical og som kommende forestilling på Det Ny Teater. Den rammer noget tidløst om transformation, identitet og relationer, der stadig føles relevant i dag.
Hvornår fik filmen premiere, og vandt den Oscar?
My Fair Lady fik premiere i 1964 og er produceret af Warner Bros. Filmen vandt adskillige Oscar-statuetter, bl.a. for bedste film og bedste instruktør til George Cukor.
Hvor kan jeg opleve My Fair Lady i dag?
Du kan opleve My Fair Lady som forestilling på Det Ny Teater fra februar 2026. Billetter kan bl.a. købes via teaterbilletter.dk og scenen.dk. Den klassiske film fra 1964 kan findes på diverse streamingtjenester og videoplatforme.
