Det kan have afgørende negative konsekvenser for en virksomhed, hvis der står noget dårligt om virksomheden på nettet. Findes der negativ omtale af en virksomhed på nettet, kan det nemlig skade virksomhedens overordnede ry og omdømme og i sidste ende få dét resultat at virksomheden mister kunder og dermed går glip af masser af indtjening.

Negativ omtale kan forekomme i mange afskygninger. Fx kan det være i form af dårlige anmeldelser på diverse anmeldelsesportaler såsom Trustpilot, hvor mange går ind og tjekker, hvad der står om en virksomhed før de handler hos den. Og står der noget negativt om virksomheden, så er folk meget tilbøjelige til at vælge et andet sted at handle – alt efter hvor negativt det, der står, er.

Et andet sted, hvor der kan opstå negativ omtale er på sociale medier fx når en kunde henvender sig på en virksomheds facebook side med et spørgsmål, eller er utilfreds med et eller andet produkt, eller en ydelse. Her er det vigtigt at man responderer på en måde, der deeskalerer situationen, således at den ikke udvikler sig til en såkaldt shitstorm.

En shitstorm er en situation, hvor der rettes massiv negativ omtale mod en virksomhed, eller person. Dette kan være katastrofalt for en virksomhed og er noget man skal vide, hvordan man tager hånd om på den mest optimale måde, så man hurtigst muligt kan få stoppet stormen, og få vendt den negative holdning, der er opstået til ideelt en positiv holdning, eller i det mindste en neutral holdning. Dette er meget vigtigt for virksomhedens mulighed for både at beholde og få nye kunder.

Flere tiltag

Der er flere forskellige metoder og aktiviteter, man kan benytte sig i arbejdet med at håndtere en virksomheds online omdømme.

Proaktivitet, må siges at være én af de mest effektive metoder, man kan gøre brug af. For er man proaktiv i sin tilgang, kan det undgås at negativ omtale overhovedet opstår.

Står man derimod i en situation, hvor der allerede forekommer negativ omtale på nettet, når der søges på den pågældende virksomheds navn, må man ty til andre metoder. Og her findes der naturligvis også en række af forskellige tiltag, man kan bruge, som vil resultere i at de søgeresultater, der indeholder negativ omtale, enten “begraves”, eller helt fjernes fra Google.

Dette kan i mange tilfælde være en vanskelig og tidskrævende process, hvorfor det altid anbefales at man tager kontakt til professionelle med erfaring indenfor Online Reputation Management, og som har styr på hvordan man håndterer negativ omtale på den mest effektive måde.