Du husker måske RaskRask fra det populære program Løvens Hule på DR1 og DR TV. Virksomheden hentede en investering hjem fra både Jan Lehrmann (medstifter af Benjamin Media og Bilbasen) og Christian Arnstedt (godsejer, stifter af Blazar Capital og yngste juniorpartner nogensinde hos McKinsey i Europa).

Men det er efterhånden ved at være noget tid siden, at RaskRask gæstede det populære iværksætterprogram. Derfor får du her en hurtig genopfriskning af, hvad det egentligt er, at virksomheden tilbyder sine kunder.

RaskRask: Dit Velvære – Dine Vilkår

Ovenstående er sloganet for RaskRask, og det bygger på, at virksomheden prøver at gøre op med, at kunderne skal ud på en klinik eller lignende for at komme til massører, frisører, yogalærere og personlige trænere.

I stedet gør RaskRask det muligt at booke ovenstående faggrupper on-demand, så de kan komme direkte hjem til kunden. Dermed kan man blive liggende derhjemme, hvis man har hold i ryggen, eller man kan undgå at gå ud i offentligheden, inden frisuren spiller igen.

Virksomhedens pressekit indeholder en lang række billeder af deres massører og andet fagpersonale i aktion; både i Løvens Hule og andre situationer.

Fagpersoner med forsikring

Når RaskRask taler om fagpersoner og -personale, så mener de det. De har nemlig arbejdet med en streng udvælgelsesproces, samt eksaminering af samtlige fagpersoner, der sendes ud til kunderne. Dette skal sikre, at kunden undgår at skulle bruge tid og energi på at gennemskue, hvilke fagpersoner der egentligt har de rette kompetencer.

Samtidig er fagpersonerne, der sendes ud af RaskRask, naturligvis også forsikrede. Det betyder, at hvis der skulle ske skader under arbejdets udførsel, så er man som udgangspunkt dækket. Dette giver naturligvis også en ekstra tryghed, som i den grad er værd at tage med.

Fordele for partnerne

Partnerne (det vil sige fagpersoner som massører og frisører), der samarbejder med RaskRask, kan se frem til en række fordele. Blandt andet får de fuld fleksibilitet med hensyn til, hvor og hvornår de arbejder. De slipper samtidig for en stor del af det administrative arbejde, som RaskRask i stedet tager sig af.

De står i øvrigt også for kundesupporten og forsikringen, så partnerne blot skal tage sig af deres kunder. Samtidig behøver partnerne i realiteten ikke egne erhvervslokaler, hvorfor RaskRask i den grad har gjort det nemmere at blive selvstændig massør, frisør, yogalærer eller personlig træner.

Du kan læse mere om, hvad der er værd at vide om RaskRask på deres egen hjemmeside.