Er du ejer af en café eller en restaurant i København? Der er benhård konkurrence, og hver eneste lille detalje kan være forskel på sejr eller nederlag i erhvervskampen. Men oftest er det kun de store ting, folk fokuserer på, når det gælder deres restaurant – placering, interiør og menu er alle vigtige, men hvad med alt det imellem?

Det kan være helt små ting, som kunderne end ikke lægger mærke til, som for eksempel et ordentligt bookingsystem, der skiller fårene fra bukkene. Det er ting, der kun fungerer optimalt, når de slet ikke bemærkes.

Hvad kan du gøre, for at optimere din restaurant eller café?

Et godt bookingsystem, der uden problemer lader dine gæster bestille bord, mens du kan holde overblikket, gør underværker i din restaurant København. Det er én af de ting, der helst slet ikke skal lægges mærke til – hvis ingen bemærker det, er det nemlig oftest fordi, der ikke er nogen problemer.

For dig som erhvervsdrivende gælder det om at skabe en illusion af helhed. Alting skal køre strømlinet og gå i spænd med hinanden som en velsmurt maskine, og dine kunder skal ikke bemærke små fejl eller problemer under deres besøg.

Rengøring og dekorationer er to andre ting, der spiller ind. Selvfølgelig skal der gøres grundigt rent i både café/restaurant, køkken og på toilettet, men bliver de små pynteting og dekorationer støvet af? Hvis man børster et blad på en plante, får man så et lag støv på fingrene?

At være detaljeorienteret er en vigtig kvalitet at tilegne sig, når man driver restaurant eller café i et konkurrencedrevet område som København. Med en restaurant i hovedstaden skal man være på dupperne hele tiden, og altid lede efter steder, hvor der er plads til forbedring.

Den digitale tidsalder spiller en stor rolle

Gode anmeldelser går stadig fra mund til mund, men de går hurtigere fra profil til profil. Med en etablering på de sociale medier har din café eller restaurant i København allerede et stærkt grundlag for at få fat i nye kunder – og det er gratis reklame.

Det er gratis at oprette sig på Facebook og Instagram, som er de to bedste platforme for madrelaterede erhverv. Især Instagram er blevet en stærk forløber, og med lidt øvelse og inspiration fra andre profiler, skal man nok kunne lære at tage gode og inspirerende billeder af din restaurant/café på ingen tid!

På sociale medier kan du vække appetit og dele spændende nyheder og tilbud. De sociale platforme giver desuden mulighed for at interagere med kunderne og lave konkurrencer – dét er en fantastisk måde at sprede ordet og få flere til sin profil, og selvom der måske kun er én eller to vindere, er interessen vakt hos andre.