Ryk stuen udenfor med lækkert havesæt

En trend der har været på vej i et par år, men som for alvor er kommet frem her i 2020, er såkaldt indoor/outdoor-living. Ideen er, at grænserne mellem det udendørs og det indendørs sløres, og at man benytter ude-møbler ligesom man ville inde-møbler. Dette er mere end bare havemøbler, men møbler der både ser ud og fungerer som deres indendørs modstykker, og dog kan modstå vind og vejr.

Et godt eksempel er Molinis Lounge-havesæt. Sættet ligner mest af alt et stilfuldt, indendørs sofasæt, men kan altså fungere ude det meste af året. Sættet er perfekt til at omdanne din terrasse til en slags udestue, hvor du kan alt fra nyde et glas vin med venner og familie, til sidde med en bog eller et blad efter en lang dag. Kort sagt alt du laver i din sofa, bare udenfor.

Slap af i en lænestol i afdæmpede in-farver

En anden trend der har været fremme i et par år, men som har fået en ekstra twist i 2020, er det øgede fokus på farver i boligen, herunder særligt farver på møbler. I 2020 er der dog særligt en type farver der står frem som trendy og in lige nu, nemlig afdæmpede, naturlige og jordlige farver. Særligt såkaldte ”greige” farver (forskellige grå og beige farver) er særdeles in, men også mørkegrønne og brunrøde farver trender.

Et godt sted at starte med at få disse farver ind i boligen, er med en god lænestol. En lænestol er stor nok til at farven bemærkes, men stjæler heller ikke showet som en for eksempel en farvet sofa kan. Stressless’ James lænestol er et fantastisk bud på en sådan stol. Stolen er stilet og tidløs og kommer i en række farver. Skal du ramme trendsene lige nu er farver som ”Funghi” eller ”Dark Green” et lækkert valg.

Bring familien sammen med et rundt spisebord

Et fælles træk ved mange nyere boligtrends, er et øget fokus på samvær og fællesskab. Møbler der kan skabe disse ting er meget trendy for tiden, og få steder ses dette så klart som i møbler til spisestuen. I en travl hverdag forsøger mange at gøre måltiderne, særligt aftensmaden, til et tidspunkt hvor familien mødes og for alvor kommer hinanden ved. Dette kan hjælpes godt på vej med det rette spisebord.

En god mulighed her, er at vælge et ovalt eller rundt spisebord. Udover at være meget stilfuldt bringer det runde spisebord også en større grad af intimitet og samvær end rektangulære alternativer. Et godt bud på et sådant bord, er et NorD’s Ø120 spisebord. Foruden et lækkert design med en flot kontrast mellem den mørke bordplade og de lyse ben, har bordet en perfekt størrelse til at bringe familien tættere sammen i hverdagen, men kan dog slås ud, hvis der skulle komme gæster.

Skab plads med multifunktionelle møbler

En sidste møbeltrend der er værd at se på, er en der ikke helt endnu har taget fart, men som nok kommer til at blive central for møbeltrends over de næste par år. Trenden er multifunktionelle møbler der sparer dig plads, og kommer af en generel, minimalistisk trend der har kørt i et stykke tid nu, og som trods sin urbane oprindelse passer ind i alle typer hjem.

Et bud på et sådant møbel er spejlet Verde Mirror fra Woud. Dette elegante, runde spejl ligner en del andre spejl, men hænger en smule ud fra væggen og gemmer dermed en lille, diskret hylde inde bagved. Både bag og under spejlet er der desuden ophængsmuligheder. Alt i alt er spejlet det perfekte multifunktionelle møbel til både bad og entre, særligt i situationer hvor der ikke er meget plads.