Uanset om du er freelancer, selvstændig eller noget helt tredje, så er du nok bekendt med at arbejde hjemmefra. Det er vigtigt, at miljøet på dit hjemmekontor er behageligt og inspirerende, så du kan fordybe dig i arbejdet. Ved du ikke, hvordan du skal indrette dit hjemmekontor? Så læs med videre og bliv klogere på, hvad du skal overveje, inden du går i gang med indretningen.

Hvor skal hjemmekontoret placeres?

Når du arbejder hjemmefra, kan det være lidt af en udfordring at skille hjem og arbejde ad, hvilket kan hæmme din koncentration. Den rette placering er derfor afgørende for din effektivitet og produktivitet.

 

Her er et par tips til placeringen af dit hjemmekontor:

 

  • Hold hjemmearbejdsmiljøet fri for forstyrrende elementer.
  • Vælg en placering, hvor du føler, at du er på arbejde.
  • Giv hjemmekontoret en fast plads – gerne et sted, der ikke kan ses så let. Det vil gøre det lettere at holde fri, når du har fri. Brug eventuelt en skillevæg til at skærme hjemmekontoret fra resten af boligen.

 

Komfortable møbler er et must-have

Bruger du mange timer på dit hjemmekontor, så gør du klogt i at vælge møbler, hvor korrekt ergonomi er i højsædet. Det hjælper dig med at holde en sund arbejdsstilling gennem hele arbejdsdagen. Dermed slipper du for smerter efter en lang og travl arbejdsuge.

 

Du skal ikke være bange for at skulle bruge en formue på dit hjemmekontor, da der findes et stort udvalg af billige kontorartikler på nettet.

 

Den perfekte belysning til hjemmekontoret

En mangelfuld belysning på dit hjemmekontor kan resultere i, at du anstrenger dine øjne og dermed står tilbage med en buldrende hovedpine.

 

For at opnå den mest optimale belysning, bør der være mulighed for dagslys. Dette kan kombineres med en lampe til skrivebordet, der giver dig et skarpt og fokuseret lys.