Efter mere end hundrede afleveringer i diverse fag, utallige prøver, sene eftermiddagsmoduler og uretfærdige standpunktskarakterer, er det endelig tid til, at man kan lægge alt dette bag sig og kun fokusere på den længe ventede vogntur. En dag hvor studenterne hyldes for indsatsen gennem disse tre år, ikke bare af ens egen familie, men af alle klassekammeraternes også.

At blive student er ikke nemt, det kræver blod, sved og tårer, og derfor fortjener man også at blive fejret denne dag. Selvom der måske endnu er lang tid til for nogen, så er det vigtigt, at få det bestilt i god tid. Så se frem til vognturen allerede nu, og book din studenterkørsel.

Planlægning, planlægning, planlægning

Som regel er der et par stykker, der påtager sig at lægge ruten til ens studenterkørsel. Dette er en stor opgave at påtage sig, idet der er en masse logistik, der skal gå op. En fælles oplevelse for mange studenter efter de har kørt er, at de gerne ville have haft mere tid på stoppene, men mange gange er det ikke muligt, idet man skal forbi så mange forskellige steder i løbet af dagen.

Derfor kan man med fordel spørge ud i klassen, om nogen kunne tænke sig at slå sig sammen, så man har lidt færre stop, men mere tid hos dem, man besøger. På denne måde kan de forældrepar, der slår sig sammen også gøre det mere ud af stoppene, man ankommer til.

Pynt den svedigste vogn

Ingen studentervogn uden bannere. Vi ser dem hvert år på ydersiden af studentervognene, hver og en unikke og personliggjorte. Det er altid fedt med bannere til en studentervogn, og det er virkelig noget, der kan personliggøre den, idet man kan komme med interne referencer eller jokes, som er opstået gennem de tre år i gymnasiet. Dog er det også vigtigt at huske pynt til vognen indvendigt, så man kan få skabt nogle ekstra festlige rammer. Tal også gerne i klassen om, hvorvidt man vil investere i ting som fælles alkohol eller andre ting i god tid.

Studenterkørsel varer hele dagen

Du vil huske din studenterkørsel resten af livet, så sørg for at det er et godt minde. Den typiske fejl studenter laver er, at de drikker som var det en forfest til byen. Selvom det kan være svært at holde sig tilbage i de festlige rammer, så prøv alligevel at fordele indtaget af alkohol udover dagen.