Uanset om du er i en krise over træning eller ej, er det altid godt at vide, hvorfor du skal fortsætte din træning. Eller begynde på den, hvis det er tilfældet. Men du har garanteret hørt det mange gange før: Det giver overskud, øget livskvalitet og et bedre humør. Men det er rigtigt.

Her får du en forklaring på de bagvedliggende årsager til, at det hænger sammen. Måske det kan overbevise dig om, at du fremover skal hoppe i løbeskoene to gange om ugen.

Du styrker dine muskler og knogler

Tænk på de knogler, som lige nu bærer rundt på dig. Og alt den last, som du udsætter dem for. Selvom du ikke kan mærke noget nu, kommer det senere. Og derfor er det essentielt at opbygge stærke knogler. Når du kommer til de 35 år, vil afkalkningen af knoglerne lige så stille begynde. Det vil sige, at dine knogler bliver mere skrøbelige. Og du kan få nedsat knoglestyrke og knoglemængde. Hvis du sørger for at dyrke motion, vil dette være med til at forebygge denne proces, og dine knogler vil holde langt bedre.

Hvis du har en bil, kan du overveje at lade den stå. Det vil have flere fordele af både sundhedsmæssig og økonomisk karakter. Du vil automatisk komme til at bevæge dig noget mere. Og du kan måske få din bilforsikring til at falde, hvis du kører færre kilometer om året. Du kan læse mere om en billig bilforsikring her – og overvej, om det kan betale sig at lade den stå indimellem.

Du øger din hjerneaktivitet

Når du dyrker motion, skaber du automatisk nye hjerneceller. Desuden bliver de forskellige centre inde i hjernen bedre til at kommunikere med hinanden. Motion øger produktionen af signalstoffet, der hedder IL6. Det er det stof, som forbedrer hjernecellernes evne til at snakke med hinanden. Og dermed bliver din hjerneaktivitet skærpet. Det vil altså sige, at når du motionerer, giver du automatisk også motion til din hjerne.

Ud over at din hjerne bliver skarpere, øger du din forbrænding. Musklerne rummer en lille smule energi, som kan frigives uden ilt. Kroppen begynder forholdsvist hurtigt at forbrænde kulhydrat og fedt. Og hvis du har en let-moderat belastning, vil forbrændingen i større grad ske fra fedt. Træner du i stedet med hård belastning, vil det trække fra kulhydratdepoterne. Det betyder, at den måde, du træner på, siger noget om, hvor din krop forbrænder mest. Og bare rolig – træningsformen har ikke nogen betydning for træningen af din hjerneaktivitet.

Læs også: Guiden til valg af Squat Racks her

Du får en bedre søvn

Når du motionerer, får du en lavere hvilepuls. Når dit hjerte bliver trænet, pumper det mere effektivt. Og dermed vil din hvilepuls falde. Hvis du træner to til tre gange om ugen, vil du kunne sænke din hvilepuls med hele ti slag i minuttet. Det svarer til 100.000 færre slag om ugen. Og ganger du det op til et helt liv, er det rigtig mange slag, som dit hjerte ikke behøver at slå.

Når du har en lavere hvilepuls, kan du også slappe mere af. Og det resulterer i en bedre søvn. Dog er motion i sig selv et effektivt sovemiddel. Musklerne har brug for at genopbygge sig selv, og det sker allerbedst, når du sover. Det er dine trætte og brugte muskler, som hjælper dig til en bedre nattesøvn.