Der er serier man ser. Og så er der serier der ser dig.
The Handmaid’s Tale er den anden slags. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg sad efter første episode og bare… ikke rejste mig. Ikke fordi jeg var frosset fast af chok, men fordi noget inde i mig ikke var klar til at vende tilbage til hverdagen endnu. Den slags serier er sjældne. Og den slags følelse glemmer man ikke.
Denne anmeldelse er til dig, der overvejer om du skal give den en chance. Til dig, der spørger: “Vil den her serie få mig til at føle noget?”
Svaret er ja. Men lad mig fortælle dig hvorfor – på min måde.
Hvordan føltes The Handmaid’s Tale?
Første gang jeg satte mig med The Handmaid’s Tale, vidste jeg godt, den var baseret på Margaret Atwoods roman fra 1985. Jeg vidste, det var en dystopi. Jeg var forberedt på noget mørkt.
Jeg var ikke forberedt på, hvor tæt det ville føles.
Serien foregår i Gilead – et totalitært samfund bygget på kvindeundertrykkelse, religiøs fanatisme og kontrolleret fødsel. June Osborne, som vi kender som Offred, er en af de såkaldte håndmæjersker – kvinder, der tvinges til at føde børn for magtfulde mænd og deres koner. Det lyder som noget fjernt. Det føles ikke fjernt.
Det er det, der gør ondt.
Gilead er ikke science fiction på den måde, vi kender det. Det er ikke robotter eller rumskibe. Det er menneskelig ondskab, systematiseret. Og den ondskab er genkendelig nok til at sidde fast i brystet.
Elisabeth Moss bærer serien på sine skuldre – og hun gør det med en stille kraft, der er svær at se bort fra. Hendes Offred/June er ikke en heltinde i klassisk forstand. Hun er en kvinde, der overlever. Der holder fast. Der kæmper indvendig, selv når hun ikke kan kæmpe udvendig. Jeg mærkede hende.
Læs også artiklen medvirkende i The Boys
Relationer og kemi – føles det ægte?
En af de ting der overraskede mig mest ved The Handmaid’s Tale, var relationernes kompleksitet. Her er ingen nemme skurke og helter. Alle bærer noget.
June og Nick Blaine – spillet af Max Minghella – er seriens mest ømme relation. Der er noget sårbart og rigtigt mellem dem, selv i al den umulighed, der omgiver dem. Man mærker det. Man vil dem det godt, selv når man ved, det er svært.
Serena Joy, spillet af Yvonne Strahovski, er en af de mest fascinerende karakterer, jeg har set i lang tid. Hun er ikke bare ond. Hun er en kvinde, der hjalp med at bygge et system, der knuste hende selv. Den dualitet er ubehagelig. Den er også fuldstændig ægte.
Commander Waterford, spillet af Joseph Fiennes, rammer det, han skal. En mand der tror oprigtigt på sin egen ret. Den slags mænd kender vi. Det er det, der gør ham farlig.
Aunt Lydia, spillet af Ann Dowd, er et kapitel for sig. En kvinde der kontrollerer andre kvinder med jernhånd – og alligevel rummer noget, der ikke er enkelt. Ann Dowd spiller hende med en intensitet, der er svær at ryste af sig.
Og så er der Moira, spillet af Samira Wiley – Junes bedste veninde. Deres venskab er seriens hjerte. De minder om hinanden at huske, hvem de var. Det føltes ægte. Det er de øjeblikke, man husker.
Emily, spillet af Alexis Bledel, bringer en anden slags smerte ind i serien. Stille, vedvarende og uden lette svar.
O-T Fagbenle spiller Luke, Junes mand – og selv i de øjeblikke han ikke er til stede fysisk, er han det følelsesmæssigt. Det siger noget om, hvordan serien er skruet sammen.
Madeline Brewer og Amanda Brugel er begge med til at fylde Gileads verden med liv og nuancer, der gør universet troværdigt.
Skuespillerne i The Handmaid’s Tale er, samlet set, det der løfter serien fra god til stor.
De øjeblikke der blev hos mig
Jeg vil ikke spolere. Men der er billeder fra denne serie, der sidder i mig endnu.
Et blik. Et håndtryk under bordet. Et navn sagt med en stemme, der rystede en smule. En kvinde der synger, fordi det er det eneste, ingen kan tage fra hende.
The Handmaid’s Tale er fuld af sådanne øjeblikke. Små, stille, præcise. De kræver ikke, at du forstår dem med det samme. De finder dig bare. Og pludselig sidder du med noget i halsen, uden at du helt ved hvornår det kom.
Det er seriens største styrke. Den råber ikke. Den hvisker – og det er meget, meget sværere at se bort fra.
Læs også artiklen medvirkende i The Bear
Det der ikke helt ramte
Jeg vil være ærlig, fordi det er det, der giver mening.
De midterste sæsoner – og det er en serie med flere sæsoner, der strækker sig over år – mister ind imellem det præcise tryk, der gør de første sæsoner så stærke. Der er episoder, hvor man mærker at historien søger sin vej, og det giver en let følelse af at trampe vand.
Og der er øjeblikke, hvor intensiteten er så konstant, at den næsten bliver sit eget mønster. Mørket er nødvendigt – men det kan lejlighedsvis føles som om det vejer mere end det bærer.
Det er ikke nok til at ændre mit billede af serien. Men det er ærlighed.
Medvirkende i The Handmaid’s Tale
Her er et overblik over de centrale skuespillere i The Handmaid’s Tale og deres roller:
| Skuespiller | Rolle | Note |
|---|---|---|
| Elisabeth Moss | June Osborne / Offred | Bærer serien med stille, brændende intensitet – føles ægte |
| Joseph Fiennes | Commander Fred Waterford | Kold og overbevisende – ubehageligt troværdig |
| Yvonne Strahovski | Serena Joy Waterford | Kompleks og smertefuld – seriens mest fascinerende karakter |
| Alexis Bledel | Emily / Ofglen | Stille og sårbar – rammer dybt uden at overdrive |
| Ann Dowd | Aunt Lydia | Intens og gådefuld – man rystes af hende |
| Samira Wiley | Moira | Hjertevarm og stærk – seriens følelsesmæssige anker |
| Max Minghella | Nick Blaine | Tilbageholdt og ærlig – kemien med Moss er ægte |
| O-T Fagbenle | Luke Bankole | Fraværende men nærværende – båret af kærlighed |
| Madeline Brewer | Janine / Ofwarren | Sårbar og oprigtig – rammer noget rigtigt |
| Amanda Brugel | Rita | Nuanceret og varm – giver Gilead menneskelig dybde |
Hvorfor The Handmaid’s Tale stadig føles relevant i dag
The Handmaid’s Tale er baseret på Margaret Atwoods roman, og den er skabt af Bruce Miller til Hulu. Men det, den handler om, tilhører ingen bestemt tid.
Den handler om, hvad der sker, når kvinders kroppe bliver et politisk redskab. Den handler om, hvordan magt korrumperer – og hvordan mennesker finder måder at overleve på, selv under det utænkelige. Den handler om venskab som modstand. Om kærlighed som overlevelse.
I en tid, hvor disse spørgsmål ikke er hypotetiske – hvor de debatteres i rigtige parlamenter og vises i rigtige nyheder – er Gilead ikke bare et dystopisk univers. Det er et spejl.
Og det er ubehageligt. Og det er nødvendigt.
Den har modtaget Emmy-priser og bred anerkendelse – ikke fordi den er flot lavet, men fordi den siger noget, vi ikke altid er klar til at høre.
Det er grunden til, at folk stadig søger efter skuespillere i The Handmaid’s Tale, stadig diskuterer den, stadig er berørte af den. Den rammer noget tidløst.
Læs også artiklen medvirkende i Yellowstone
Afslutning
Jeg er ikke den type, der anbefaler serier ud fra, om de er “godt lavet” eller “vigtige”. Jeg anbefaler dem ud fra, om de gør noget ved mig.
The Handmaid’s Tale gjorde noget ved mig.
Medvirkende i The Handmaid’s Tale – fra Elisabeth Moss i spidsen til de mindste roller – giver et univers liv, som man ikke bare ser. Man mærker det. Man bærer lidt af det med sig.
Og ind imellem, i en ganske almindelig dag, dukker et billede op. Et blik. En sætning. Og man ved, at den satte sig fast et sted ægte.
Det er nok for mig.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om The Handmaid’s Tale
Hvem er de vigtigste medvirkende i The Handmaid’s Tale?
De centrale medvirkende i The Handmaid’s Tale er Elisabeth Moss som June/Offred, Joseph Fiennes som Commander Waterford, Yvonne Strahovski som Serena Joy, Ann Dowd som Aunt Lydia, Alexis Bledel som Emily, Samira Wiley som Moira, Max Minghella som Nick, O-T Fagbenle som Luke, Madeline Brewer som Janine og Amanda Brugel som Rita.
Er skuespillerne i The Handmaid’s Tale gode?
Ja. Elisabeth Moss er særlig bemærkelsesværdig – hun er seriens absolutte centrum, og hendes præstation er en af grundene til, at serien har vundet Emmy-priser og international anerkendelse. Hele castet løfter hinanden.
Hvad handler The Handmaid’s Tale om?
Serien foregår i det dystopiske samfund Gilead, hvor kvinder er frataget deres rettigheder og håndmæjersker som June Osborne/Offred tvinges til at føde børn for magtfulde familier. Det er en historie om overlevelse, kærlighed og modstand.
Er The Handmaid’s Tale værd at se?
Hvis du vil have noget, der berører dig og bliver hos dig – ja. Den er ikke let at se, men den er svær at glemme.
Hvor kan man se The Handmaid’s Tale i Danmark?
The Handmaid’s Tale kan ses på blandt andet Viaplay, SFAnytime og Apple TV i Danmark. Tjek altid den aktuelle tilgængelighed på din foretrukne streamingtjeneste.
Hvor mange sæsoner er der af The Handmaid’s Tale?
Der er i alt seks sæsoner af The Handmaid’s Tale. Sæson 6 er den afsluttende sæson og bringer serien mod sin finale.
