Jeg forventede ikke, at det her ville ramme mig. Jeg satte mig ned med en kop te og tænkte, at det nok bare ville blive endnu en Marvel-film med eksplosioner og one-liners. Og ja – der er eksplosioner. Der er one-liners. Men der er også noget andet. Noget, der sneg sig ind og blev siddende, længe efter rulleteksterne var færdige.

Guardians of the Galaxy fra 2014 er en af de sjældne eventyrfilm, der faktisk tør føle noget. Den tør være fjollet og sorgfuld på samme tid. Og det er præcis den kombination, der gør den værd at opleve – uanset om du normalt holder af Marvel eller ej.

Hvordan føltes Guardians of the Galaxy?

Den begynder med et lille drengeben, der mister sin mor. Det er fire sekunder ind i filmen, og jeg var allerede ude af min komfortzone.

Derefter hopper vi til rummet, til 80’er-hits og til Chris Pratt som Peter Quill – også kendt som Star-Lord – en mand, der har bygget et helt liv op af distance og sarkasme for at slippe for at mærke noget rigtigt. Jeg kendte den følelse. Ikke fra rummet, men fra den der måde man sommetider griner lidt for højt for at slippe for at skulle svare på det svære.

Det føltes ægte.

James Gunn har instrueret en film, der på overfladen handler om galaksen, action og sci-fi – men som i virkeligheden handler om ensomhed. Om at finde et sted, man hører til. Om at turde kalde nogen for sin familie, selv når man aldrig har haft en.

Relationer og kemi

Det er her, filmen virkelig lever.

Medvirkende i Guardians of the Galaxy udgør et cast, der på papiret slet ikke bør fungere sammen. Chris Pratt som den selvudnævnte helt, Zoe Saldana som den koldblodige og komplekse Gamora, Dave Bautista som den bogstavelige og uventet rørende Drax, og så stemmer fra Bradley Cooper som Rocket og Vin Diesel som Groot.

Og alligevel. Det fungerer.

Kemien mellem skuespillerne i Guardians of the Galaxy er ikke poleret eller perfekt – den er ujævn og gnidret og fuld af små seje øjeblikke, som føles som rigtige mennesker, der faktisk lærer hinanden at kende. Det er ikke kærlighed ved første blik. Det er den langsommere slags, der opstår, når man har gemt sig i en brandert, og nogen sætter sig ned og spørger: “Hej. Har du det okay?”

Zoe Saldanas Gamora bærer en tyngde, der føles reel. Dave Bautista som Drax er komisk og hjerteskærende på én gang – han forstår ikke metaforer, men han forstår sorg. Og det er på en eller anden måde det mest menneskelige ved hele karakteren.

Bradley Coopers stemme som Rocket er fuld af en vrede, jeg forstod mere end jeg ville indrømme. Og Vin Diesels Groot – med sine tre ord – sagde mere end mange karakterer med hundredevis.

Læs også artiklen medvirkende i Guardians of the Galaxy Vol. 3

De øjeblikke der blev hos mig

Der er en scene, jeg ikke kan glemme.

Rocket fortæller, halvt fuld og halvt vred, hvad det koster at være den, han er. Hvad det har kostet at blive til det, han er. Ingen gør noget stort ud af det. Ingen holder en tale. Scenen er lille og rolig og utrolig smertefuld.

Soundtracket – Awesome Mix Vol. 1 – er ikke bare kulisse. Det er en sørgende drengs forbindelse til sin mor, pakket ind i Hooked on a Feeling og Come and Get Your Love. Musikken er følelsesmæssig lim.

Og så er der Groot. Bare Groot. Den der dans til sidst – lille, grøn, ubekymret – brød noget op i mig på en måde, jeg ikke har ord for endnu.

Karen Gillan som Nebula og Lee Pace som Ronan the Accuser udgør den mørke kontrast til alt det varme, og det fungerer. Michael Rooker som Yondu er en karakter, jeg ikke vidste jeg ville holde af – men det gjorde jeg.

Det der ikke helt ramte

Jeg vil være ærlig.

Ronan som skurk er filmens svageste punkt – ikke fordi Lee Pace gør det dårligt, men fordi karakteren ikke får plads til at blive mere end en trussel. Jeg ville have vidst mere om ham. Forstået ham mere.

Og der er øjeblikke, hvor filmens humor afbryder noget, der lige var ved at blive rigtigt sårbart. Som om James Gunn nogle gange ikke stolede helt på, at vi ville blive, hvis det blev for stille.

Men det er bløde kritikpunkter. For i det store billede holder filmen.

Sofie Hjertes vurdering

💔 Ramte mig hårdt

Jeg sad stille lidt for længe bagefter. Ikke fordi alt var perfekt, men fordi Guardians of the Galaxy vidste præcis, hvad den ville sige – og så sagde det med humor, hjerte og en 80’er-sang. Den minder om, at familie ikke er noget man er født ind i. Det er noget man vælger. Og det rammer mig hver gang.

Læs også artiklen medvirkende i Iron Man 3

Medvirkende i Guardians of the Galaxy

Her er et overblik over de vigtigste skuespillere i Guardians of the Galaxy og deres roller i filmen:

Skuespiller Rolle Note
Chris Pratt Peter Quill / Star-Lord Føles ægte – charmerende og sårbar på én gang
Zoe Saldana Gamora Stærk og nuanceret – bærer en hel histories tyngde
Dave Bautista Drax Overrasker konstant – komisk og hjerteskærende
Bradley Cooper Rocket (stemme) Fuld af vrede og smerte – mere følelse end man venter
Vin Diesel Groot (stemme) Siger tre ord og alligevel alt
Karen Gillan Nebula Kold og kompleks – vil gerne forstå hende mere
Lee Pace Ronan the Accuser Mørk trussel, men får for lidt plads
Michael Rooker Yondu Vokser på én – overraskende rørende
Benicio del Toro The Collector Mystisk og mindeværdig
Djimon Hounsou Korath Troværdig tilstedeværelse
Glenn Close Nova Prime Markant – selv med begrænset skærmtid
John C. Reilly Rhomann Dey Varm og jordnær midt i alt galaksen

Kilde: IMDb, Wikipedia og øvrige angivne kilder

Hvorfor Guardians of the Galaxy stadig føles relevant i dag

Det er nu over ti år siden Guardians of the Galaxy havde premiere i biografen i 2014, og alligevel føles den ikke støvet.

Fordi den handler om noget tidløst.

Den handler om at vokse op uden et hjem og om at bygge et selv. Den handler om, at de mennesker – eller væsener – vi omgiver os med, kan blive vores familie, hvis vi lader dem. Den handler om sorg, der pakkes ind i jokes. Om vrede, der egentlig bare er savn.

I en tid, hvor mange af os føler os rodløse eller udenfor, er der noget dybt trøstende ved en flok fejlslagne outsidere, der finder hinanden i rummet og beslutter sig for at kæmpe for noget.

James Gunn skabte med manuskriptet – sammen med Nicole Perlman – og med producer Kevin Feige i ryggen, noget Marvel ikke rigtig havde gjort før: en film, der føltes personlig. MCU fik et hjerte. Og det kom fra Guardians.

Med Vol. 2 og Vol. 3 er universet blevet udvidet, men det er her det hele begyndte. Det er her, Rocket første gang var bange for at blive set. Det er her, Groot dansede.

Læs også artiklen medvirkende i Iron Man 2

Afslutning

Jeg tænker stadig på den mor, Peter Quill ikke nåede at holde i hånden.

Jeg tænker på Rocket, der gemmer sin smerte bag sarkasme.

Jeg tænker på Groot, der ofrer sig uden tøven.

Guardians of the Galaxy er ikke bare en superhelte-film eller en sci-fi-eventyrfilm. Det er en film om at savne nogen, om at finde sin plads og om at turde kalde et sted hjem, selvom du aldrig rigtig har haft et.

Den mærkede jeg.

FAQ om medvirkende i Guardians of the Galaxy

Hvem spiller Star-Lord i Guardians of the Galaxy?

Chris Pratt spiller Peter Quill, også kaldet Star-Lord. Han er filmens hovedperson – en selvudnævnt heltetype med et blødt hjerte under al charmen.

Hvem er medvirkende i Guardians of the Galaxy?

De centrale skuespillere i Guardians of the Galaxy er Chris Pratt, Zoe Saldana, Dave Bautista, Bradley Cooper (stemme), Vin Diesel (stemme), Karen Gillan, Lee Pace og Michael Rooker – blandt andre.

Hvem giver stemme til Groot og Rocket?

Vin Diesel giver stemme til Groot, og Bradley Cooper er stemmen bag Rocket. Begge leverer overraskende følelsesladede præstationer.

Er Guardians of the Galaxy værd at se?

Ja – især hvis du vil have en film, der både får dig til at grine og mærke noget ægte. Den er sjov, sørgende og varm på samme tid.

Hvornår fik Guardians of the Galaxy premiere?

Filmen havde premiere i 2014 og er instrueret af James Gunn for Marvel Studios.

Hvor kan jeg se Guardians of the Galaxy?

Guardians of the Galaxy er tilgængelig på Disney+, hvor du også kan finde opfølgerne Vol. 2 og Vol. 3.