Jeg havde egentlig ikke de store forventninger. Jeg kendte The Boys, vidste at Gen V var en spinoff fra det univers, og forberedte mig mentalt på noget råt, provokerende og lidt for meget. Og ja – det er det. Men det er også noget andet. Noget jeg ikke helt havde regnet med. For under alt det blod, al det kaos og alle de superkræfter gemmer der sig en serie om unge mennesker, der ikke ved hvem de er endnu. Og det ramte mig på en måde, jeg stadig tænker over.
Gen V udspiller sig på Godolkin University – et college for unge med superkræfter, finansieret og kontrolleret af den magtfulde organisation Vought. Det er en verden, der minder farligt meget om vores egen: konkurrence, præstation, identitet og det desperate ønske om at høre til. Medvirkende i Gen V bærer det hele med en intensitet, der gør det svært at se væk.
Hvordan føltes Gen V?
Den føltes som at sidde i et rum, der langsomt fylder sig med røg. Du opdager det ikke med det samme. Du tror du ser en underholdende, lidt vild college-serie med superhelte og drama. Og så, et sted i midten, begynder det at trykke lidt i brystet.
For det handler ikke bare om kræfter og kampe. Det handler om, hvad der sker med unge mennesker, når systemet behandler dem som ressourcer frem for mennesker. Det handler om, hvem du bliver, når du hele livet har fået at vide, at din eneste værdi er det, du kan præstere.
Sæson 1 havde noget råt og ærligt over sig – næsten som at se unge skuespillere finde fodfæste. Sæson 2 føles mere sikker, mørkere og tættere på The Boys i tone og tyngde. Anmeldere fra bl.a. Soundvenue beskriver netop sæson 2 som “lige så voksen og mørk som sin storebror” – og det er præcis rigtigt. Jeg mærkede den.
Relationer og kemi – føles det ægte?
Det gør det. Det er faktisk det første jeg lagde mærke til.
Jace Robertson som Golden Boy – den perfekte superhelt med en sprække i facaden – starter serien med at vise os noget, der er mere end en rolle. Der er noget i øjnene, en uro, som sidder fast.
Marie Moreau, spillet af Lizze Broadway, er seriens hjerte. Hun er ny, usikker og desperat efter at bevise sig – og det føles ægte, fordi Broadway aldrig overdriver. Hendes Marie er ikke en heltinde fra dag ét. Hun er et menneske der prøver at overleve.
Andre Anderson, spillet af Chance Perdomo, er den type karakter jeg altid falder for: loyal, varm, men med noget mørkt i kanten. Kemien mellem ham og Marie er ikke scream-it-from-the-rooftops romantik – den er stille og rigtig. Den slags kemi der bygges af blikke og øjeblikke, ikke store scener.
Jordan Li, spillet af London Thor og Derek Luh – karakteren kan skifte køn, og begge skuespillere gør det med en naturlighed, der imponerede mig – er en af de mest interessante karakterer i hele serien. Jordan bærer en ensomhed, der sidder fast.
Cate Dunlap, spillet af Maddie Phillips, er smerteligt god. Relationen til de øvrige karakterer er en af seriens mest komplekse og mest smertefulde. Phillips giver Cate en sårbarhed, der sniger sig ind, og en indre splittelse, man ikke kan se væk fra.
Sam Riordan, spillet af Asa Germann, er en karakter der sidder fast hos mig. Sam er brudt, men ikke på en klichéfyldt måde. Asa Germann spiller ham med en skrøbelighed, der gør ondt at se på.
Shelley Conn leverer i en birolle noget, der føles tungt og vigtigt – hun repræsenterer det institutionelle, det kølige, det der ødelægger.
Tilsammen udgør skuespillerne i Gen V et cast med en kemi, der ikke er tvunget. De tror på hinanden. Og det smitter.
De øjeblikke der blev hos mig
Der er en scene tidligt i sæson 1, hvor Marie sidder alene og næsten ikke laver noget. Intet drama. Bare en ung kvinde, der ser ud som om hun ikke ved, om hun hører hjemme i verden. Den scene varede under et minut, men den sidder stadig.
Der er øjeblikke med Sam og Emma, hvor to skadede mennesker finder noget lunt hos hinanden, uden at det bliver sødt på en falsk måde.
Og der er Jordan Li – igen og igen vender jeg tilbage til Jordan – en karakter der konstant befinder sig i grænselandet. Ikke bare køn, men identitet i bred forstand. Hvem er du, når ingen kategori passer?
Godolkin University som sted føles som sit eget karakter. Flot på overfladen. Råddent indeni. Det er en metafor, der ikke hamres ind, men bare er der.
Det føltes ægte. Igen og igen.
Det der ikke helt ramte
Jeg vil ikke lyve. Der er øjeblikke, særligt i sæson 1, hvor serien forsøger at gøre for meget på én gang. Tempoet snubler ind imellem, og nogle karakterer forbliver lidt i kanten – som om de venter på mere plads.
Jeg savnede indimellem at være mere hos én karakter af gangen. Ensemblet er stærkt, men det kan også betyde, at ingen enkelt relation får helt den plads, den fortjener. Jeg ville gerne have haft mere tid med Sam og Emma. Mere tid med Jordan alene.
Og der er en tendens til, at seriens mørkeste øjeblikke ind imellem drukner lidt i plottet. Som om den ikke helt stoler på, at stilheden er nok. Det er den. Det beviser den selv, i de bedste scener.
Medvirkende i Gen V
| Skuespiller | Rolle | Note |
|---|---|---|
| Jace Robertson | Golden Boy | Starter serien med et brag – sprækken i facaden føles ægte |
| Lizze Broadway | Marie Moreau | Seriens hjerte – aldrig falsk, altid til stede |
| Chance Perdomo | Andre Anderson | Varm og mørk på samme tid – kemien med Marie sidder |
| London Thor | Jordan Li (hun/hun) | En af seriens mest komplekse karakterer – bærer ensomhed smukt |
| Derek Luh | Jordan Li (han/han) | Samme karakter, anden tilstand – begge versioner føles fulde |
| Maddie Phillips | Cate Dunlap | Smerteligt god – relationen til de andre er seriens mest knuste |
| Asa Germann | Sam Riordan | Skrøbelig og ægte – gør ondt at se på, på den gode måde |
| Shelley Conn | Birolle | Kold og institutionel – repræsenterer alt det systemet gør ved unge mennesker |
Hvorfor Gen V stadig føles relevant i dag
Gen V er en superhelteserie. Men den er egentlig en serie om præstationssamfundets pris.
Godolkin University er et college, ja. Men det er også et spejl. Et spejl af et samfund, der sorterer unge efter deres output. Hvor din identitet reduceres til din nytteværdi. Hvor Vought – ligesom visse institutioner, virksomheder og strukturer i den virkelige verden – bruger unge mennesker, indtil de er brugte.
Superheltene i Gen V har kræfter, men de mangler det, de fleste unge mennesker mangler: tryghed. Tilhørsforhold. Retten til at fejle uden at miste alt.
Det er derfor serien rammer. Ikke fordi vi har superkræfter. Men fordi vi kender presset.
The Boys-universet er råt og provokerende, og Gen V tager det med ind på campus. Resultatet er en spinoff, der ikke bare er en forlængelse – den er sin egen stemme. Eric Kripke og holdet bag har skabt noget, der taler til en generation, der voksede op med at tro, at de skulle være exceptionelle for at være nok.
Det er seriens egentlige tema. Og det er derfor, medvirkende i Gen V ikke bare spiller karakterer – de spiller os.
En sidste tanke
Jeg starter ofte en serie og sidder på vej ud af den inden for to afsnit. Det skete ikke med Gen V. Noget holdt mig. Ikke bare plottet – men følelsen af at sidde med unge mennesker, der ikke ved hvem de er endnu, i en verden der ikke venter på, at de finder ud af det.
Skuespillerne i Gen V bærer det hele med et nærvær, der ikke er til at ignorere. Og universet, mørkt og overdrevet som det er, rummer noget, der føles menneskeligt sandt.
Den blev hos mig.
FAQ – Medvirkende i Gen V og alt det du vil vide
Hvem er de vigtigste medvirkende i Gen V?
De centrale skuespillere i Gen V inkluderer Lizze Broadway som Marie Moreau, Chance Perdomo som Andre Anderson, Jace Robertson som Golden Boy, London Thor og Derek Luh som Jordan Li, Maddie Phillips som Cate Dunlap, og Asa Germann som Sam Riordan. Tilsammen udgør de et stærkt ensemble-cast.
Er Gen V god – er den værd at se?
Ja, hvis du har det okay med mørkt indhold. Gen V er ikke for alle – den er vild, grusom og går til grænsen. Men under overfladen er der en serie med rigtig meget hjerte og relevante temaer om identitet og pres.
Skal man have set The Boys for at forstå Gen V?
Det hjælper at kende universet, men det er ikke et krav. Gen V fungerer som sin egen serie og introducerer sin egen cast og sine egne karakterer. Det er en spinoff med sin egen stemme.
Hvor kan man se Gen V?
Gen V streames på Amazon Prime Video i Danmark.
Hvor mange sæsoner er der af Gen V?
Der er to sæsoner af Gen V. Sæson 2 beskrives som mørkere og mere moden end den første – og af mange som den stærkeste.
Hvad handler Gen V om?
Gen V handler om unge med superkræfter på Godolkin University, det eneste college for superhelteunge i Vought-universet. Men i bund og grund handler det om identitet, præstationspres, tilhørsforhold og hvad der sker, når systemet svigter de unge.
