Poker findes i mange varianter, blandt andre Texas Hold’em, Omaha, Seven Card Stud og Five-card draw. Alligevel har spillet ikke én enkelt status i dansk ret. Om en pokerrunde er et almindeligt kortspil, en turnering eller reguleret pengespil afhænger af tre forhold: om der spilles om penge, hvor spillerne befinder sig, og hvem der arrangerer det.
Pokerloven: turneringen som afgrænset undtagelse
Den eneste lov, der udelukkende handler om dette spil, er Pokerloven, lovbekendtgørelse nr. 83 af 22. januar 2016. Efter § 1 kan poker afvikles som offentligt hasardspil i turneringsform. Spillemyndigheden angiver tre betingelser: turneringen er offentlig, den foregår på et bestemt sted, hvor deltagerne fysisk er til stede samtidig, og der spilles om økonomiske værdier.
Rammerne er stramme. Der skal være mindst otte deltagere (§ 4), og der må hverken foregå andet kortspil i lokalet eller bruges spilteknisk udstyr (§ 5). En bevilling gælder et bestemt sted, højst to turneringer om dagen og højst to år (§ 6). Ansøgningen sker på blanket 7-01, koster 1.000 kr., og sagsbehandlingen tager ifølge Spillemyndigheden cirka seks til otte uger. Før bevillingen er givet, må turneringen ikke holdes. På Spillemyndighedens liste over udbydere med tilladelse står stederne med bevilling til offentlige pokerturneringer, blandt andre i Randers og Aalborg, med adresse og type af tilladelse.
Konkurrencen har loft over penge og gevinster
Pokerloven gør turneringen til en konkurrence med fast økonomisk ramme. Deltagerbetalingen må højst være 400 kr. pr. spiller (§ 17), og turneringspuljen må som hovedregel ikke overstige 20.000 kr. (§ 18). Sponsorpræmier må tilsammen have en markedsværdi på højst 5.000 kr. Én spiller kan højst vinde halvdelen af puljen, og højst en fjerdedel må gå til omkostninger (§ 19).
Kravene gælder også dokumentationen. Arrangøren skal registrere deltagernes navne, adresser og fødselsdatoer og kontrollere identiteten, før spillet starter (§ 15). Betalinger til og fra puljen skal som udgangspunkt gå mellem bankkonti (§ 20), og regnskabet skal opbevares i fem år (§§ 21-22). Det adskiller turneringen fra en privat kortaften, hvor ingen af kravene gælder.
Kontantspil og onlinepoker følger andre regler
Pokerloven omfatter ikke kontantspil, de såkaldte cash games. Spillemyndigheden oplyser, at det ikke er muligt at få bevilling til dem efter pokerloven. De må kun udbydes med tilladelse til landbaseret kasino eller onlinekasino. Onlinepoker er heller ikke omfattet af loven, men kan udbydes med en tilladelse til onlinekasino.
Her får spillet en tredje karakter. Online findes poker både som turneringer og kontantspil, og et udbud rettet mod danske spillere skal have tilladelse til onlinekasino, ikke en bevilling efter Pokerloven. Et eksempel på poker på dansk domæne er udbudt af en udbyder, der ifølge sin egen side tilbyder Texas Hold’em, Omaha, SNAP og turneringer. Om en udbyder har tilladelse, kan slås op i Spillemyndighedens oversigt over tilladelsesindehavere.
Tilbage står den uregulerede rest. Ifølge Spillemyndigheden regulerer Pokerloven hverken kortspil om penge i privat regi eller spil, hvor der ikke spilles om økonomiske værdier. En aften med kort og uden indsats mellem venner er derfor et kortspil som alle andre, og her gælder hverken bevillingskrav eller beløbsgrænser.
Den samme håndrangering gælder, uanset om spillet foregår i en bevilget turnering, i et licenseret onlinekasino eller ved et privat bord. Det, der ændrer sig, er indsatsen, stedet og arrangøren. Derfor kan en turnering med 400 kr. i højeste deltagerbetaling og et kontantspil på et onlinekasino begge kaldes poker og alligevel kræve forskellige tilladelser. I dansk ret er poker altså flere retlige størrelser, afhængigt af formatet.