Hvis du endnu ikke er medlem af en af de mange lydbogstjenester, hvor du kan streame spændende, lærerige eller underholdende bøger igennem en app, er det et godt tidspunkt at hoppe med på vognen og prøve det af. Der er hård konkurrence om de danske kunder, og derfor tilbydes der gratis prøveperioder til alle nye kunder, så man kan teste, om det giver mening at blive betalende kunde senere.
I denne artikel kan du blive klogere på, hvad lydbogsapps er, hvorfor de er geniale og hvordan du helt gratis kan prøve dem af.
Hvad er en lydbogsapp?
Navnet antyder det måske, men for en god ordens skyld får vi lige definitionen på plads, så alle er med.
En lydbogsapp er en app til din smartphone, hvor du får adgang til et kartotek af bøger, som du kan streame og lytte til på din telefon. De litterære værker bliver simpelthen læst op for dig, så du fx kan komme igennem Ringenes Herre-trilogien uden at bladre én eneste gang i en bog.
Hvorfor er det smart?
Der er rigtigt mange danskere, som har travlt i hverdagen, og når der endelig er tid til at bladre i en bog sidst på dagen, når arbejdet er klaret, hjemmet ryddet op og børnene puttet, er der sjældent særligt meget energi til at engagere sig i en bog.
Med en lydbogsapp kan man lytte til bøger i løbet af dagen – fx når man kører til og fra arbejde – imens man laver andre ting, og derfor bliver det muligt at klemme et par spændende sider fra en god bog ind i løbet af dagen.
Hvilken lydbog skal man vælge?
Udvalget af lydbogsapps er stort, så vi forstår godt, hvis det kan være svært at vælge. Nøjagtigt hvilken tjeneste, som er den bedste for dig, vil afhænge af dine præferencer. Vægter du eksempelvis et stort udvalg højt, er Mofibo et godt valg, da de har mere end en halv million værker stående på deres virtuelle bogreoler.
Hos Lydbølgen.dk har de testet samtlige lydbogsapps, som er tilgængelig herhjemme, og hos dem er det BookBeat, som løber med titlen som den bedste.
Hvordan kan man lytte gratis til lydbøger?
Som vi nævnte i introduktionen, er der kamp om de danske lyttere, og derfor tilbyder samtlige lydbogsapps, at du kan prøve tjenesten af i en rum tid uden at betale. Den gratis prøveperiode strækker sig som regel over 14 til 30 dage, hvor du kan streame løs, inden du bliver nødt til at beslutte, om du vil betale for yderligere adgang til tjenesten.
For at gøre brug af prøveperioden, skal du blot oprette dig hos tjenesten. Hvis du tidligere har været kunde, kan du som udgangspunkt ikke få gratis adgang. Du skal også være opmærksom på, at den gratis prøveperiode typisk kræver, at du også indtaster dine betalingsoplysninger, og derfor er det vigtigt, at du afmelder dig i god tid, hvis du ikke vil risikere at skulle betale, når din prøveperiode udløber.









