Sex er for mange en helt naturlig del af livet. Det kan have mange gode sider. Derudover kan det dog også for mange præsentere nogle udfordringer, især hvis man ikke er helt klar over, hvad man går ind til. Det er heldigvis ikke ens betydende med, at du helt skal undgå det. Tværtimod betyder det blot, at du skal sørge for at finde al den vigtigste viden om sex, inden du kaster dig ud i det. Her er noget af det allervigtigste.
Sex skal være sjovt for begge parter
Noget af det vigtigste, du skal vide om sex som ung, er, at det skal være sjovt for begge parter. Det er vigtigt, at I begge er helt med på, hvad der skal ske. Netop derfor er samtykke så vigtigt.
Sørg for at snakke sammen både før, under og efter akten, mens det endnu er nyt for jer. Det kan måske virke en smule akavet i starten, men det bliver kun nemmere af, at I sætter ord på det, I oplever.
Vigtigst af alt skal man altid respektere et nej, også hvis man ombestemmer sig.
Det er forbundet med nogle risici
Derudover er det også vigtigt, at du ved, hvilke risici der er ved at have sex.
Først og fremmest så kan det jo lede til graviditet. Derfor skal du altid bruge beskyttelse, hvis det er noget, du vil undgå. Når du skal finde den bedste form for prævention til dig, så tag en snak med din læge.
Dernæst er der også risikoen for at få kønssygdomme. Uanset hvor meget du måtte stole på din partner, så er det vigtigt at være påpasselig. Det er ikke altid, man bemærker symptomerne, før det er for sent, og det kan have alvorlige konsekvenser. Sørg derfor for altid at bruge prævention og gå til lægen, hvis noget vækker mistanke.









