Det at sende data op i ”skyen” har længe været brugt i de danske virksomheder, men lader nu til for alvor at have bidt sig fast som en blivende trend. Ifølge tal fra Danmarks Statistik fra sidste år har 51 % af alle danske firmaer med mere end ti ansatte indkøbt cloud-løsninger i 2017.

Måske lidt overraskende anvendte hele 25 % af alle danske virksomheder eksempelvis cloudbaserede regnskabsprogrammer i 2017. Regnskaber må betragtes som noget stærkt privat og hemmeligt, hvorfor man umiddelbart skulle tro, at større virksomheder holdt lidt igen med lagring alle andre steder end krypterede, egen-ejede stationære servere. Men nej.

Det er noget, alle slags brancher og kunder bruger nu til dags ifølge en gruppe IT-konsulenter fra København og Århus, der altid har satset 100 % på cloud-løsninger til sine kunder. Firmaet 24Support tilbyder cloudbaserede programmer inden for især Microsoft-universet og tror på stadig vækst i segmentet, da nyere data og kundestatistik underbygger dette.

 

IT-konsulent: 88 % af virksomhederne sparer penge gennem cloud

– 88 % af de danske virksomheder opgiver ifølge Danmarks Statistik, at de opnår økonomisk gevinst ved at lægge data og programmer op i firma-”clouden”, udtaler IT-konsulent og direktør Keen Johannesen, baseret i København.

Heraf er især de mellemstore virksomheder positive over den økonomiske besparelse, og dette vil formentlig i de kommende år cementere sig, således også de lidt mindre virksomheder kommer med på vognen, mener 24Support med deres mangeårige erfaringer inden for især Microsofts cloud-løsninger.

Firmaet har fået råd til sin egen lille marketingafdeling og oplever i disse dage stor efterspørgsel på konsulentydelser, hvor kunderne vil have nye programmer sat op eller udført såkaldt cloud migration – således gamle data også kommer online overalt i skyen og kan køre på alle slags moderne internet”devices” uanset tid, sted, behov og lyst.

 

Nyt forretningsområde: Kurser inden for GDPR i skyen

Omkring en femtedel af arbejdstiden går dog også med kurser, hvor ansatte i de danske firmaer eksempelvis læres op i programmer inden for Cloud – såsom SharePoints intranetdel eller GDPR-lovgivningen og de tilhørende programmer, det pågældende firma anvender inden for Microsofts system.

Salgsansvarlig i 24Support, Helmer Siim, har selv tidligere stået bag kursusvirksomheden Microworld og har indgående kendskab til skyen siden dens årle start i Danmark samt specifikt Microsofts programmer.

Han oplever, at der er en stigende, bred efterspørgsel efter især konsulentrådgivning og eksekvering inden for data migration til Cloud, men et godt, gammeldags kursus inden for SharePoint-anvendelse eller f.eks. et skræddersyet Office 365-undervisningsforløb går aldrig af mode.