Snusvanerne i Danmark kan man med rette påstå, har ændret sig gevaldigt de sidste femten-tyve år. Hvor man før i tiden nok i høj grad forbandt snus med noget gammeldags, noget som sømænd og bønder tyggede, og spyttede ud bagefter i sorte klatter, er snus i dag i høj grad et alternativ til cigaretterne.

Der er sikkert flere årsager til at udviklingen er gået sådan, men mon ikke at én af grundene skal findes i den nye rygelov fra 2007, der blandt andet gjorde det forbudt at ryge på arbejdspladser, restauranter, udskænkningssteder og andre offentlige steder. Her præsenterer snus pludselig et diskret alternativ, de steder hvor man ikke har mulighed for at ryge cigaretter.

Forskellen på forbrug i Danmark og Sverige

Som det så ofte går med den slags ting, er snus i 2022 for mange brugere ikke længere et alternativ til cigaretter. Mange brugere har måske aldrig røget cigaretter, men er derimod startet med at tygge snus, ligesom det f.eks. ofte vil være tilfældet i Sverige, hvor snus historisk har været langt mere udbredt end herhjemme. Det er vel at mærke sket, helt uden om diverse markedsføringskampagner og reklamer på TV, som helt er forbudt område for snusproducenter. Man kan derfor ikke rigtig komme uden om at behovet er derude.

Moderne snusforbrug har ændret sig markant i forhold til hvordan det har været tidligere. Kigger man hylden med tyggetobak igennem i en tilfældig kiosk eller på en tankstation, finder man som regel et farverigt udvalg af snus, med smagsvarianter som passionsfrugt, mango, mint og sågar kaffe. Mon ikke dette især har haft en effekt på den yngre generation af snusbrugere, som måske har fundet denne type snus mere attraktivt end gammeldags snus. Det er sikkert af samme grund, at indpakningen i mange tilfælde har fået et ansigtsløft; et mere moderne look, der passer ned i tasken.

Det store udvalg som man finder på tankstationer og i kiosker – og ikke mindst på diverse webbutikker – indikerer at der stadigvæk er mange danskere, for hvem snus er en fast del af hverdagen, eller i hvert fald noget som bruges en gang i mellem. for den gruppe kunder, synes der nu om dage at være flere varianter at vælge imellem, både hvad angår styrke og smag, end nogensinde før. Om man så vælger at shoppe online, eller foretrækker at købe snus i den lokale kiosk eller på tankstationen, det er naturligvis helt op til én selv, og ens personlige præferencer.