Hvis du gerne vil have en underskøn have, har du sikkert udvalgt alle planterne nøje. Måske har du også plantet de træer, som du sætter allermest pris på. Det kan endda være, at du også har udvalgt en helt specifik græssort. Men har du også tænkt på, hvilket bunddække du gerne vil have?
Et bunddække har nemlig en fantastisk evne til at udgøre bunden, eller fyldet om man vil, mellem alle planterne. Derudover kan et bunddække også hjælpe med at minimere ukrudtet i haven. Det gør både haven pænere, ligesom det også gør det nemmere at vedligeholde den. Du kan læse meget mere om bunddække i det følgende.
Gode grunde til at anskaffe sig et bunddække
Når det kommer til bunddække, er der flere gode grunde til, hvorfor du bør anskaffe dig et i din have. For det første er der æstetikken. Med et bunddække får du nemlig et flot og farverigt fyld blandt alle dine planter. Det er med til at skabe en harmonisk og imponerende have.
Dernæst er der også praktikken. Med et tætplantet bunddække minimerer du ukrudtsvækst. Det giver klart dine planter bedre betingelser for at trives. Men det gør det også nemmere for dig at vedligeholde din have. Det betyder med andre ord, at du skal bruge mindre tid på den trivielle opgave, som ukrudtslugning nu engang er. I stedet kan du bruge tiden på de mere kreative opgaver i haven. Eller måske bare på at nyde haven i sig selv.
Vælg blandt flere lavtvoksende planter
Når du gerne vil have et bunddække i din have, har du mulighed for at vælge blandt flere forskellige slags planter. Fælles for dem alle er dog, at de er lavtvoksende. På den måde stjæler de ikke fokus fra dine større planter. De skaber blot et harmonisk og smukt fyld omkring dem.
Blandt andet kan du vælge mellem følgende slags bunddække:
- Timian
- Krybende dværgmispel
- Trædebregne
- Hasselurt
Vælg timian som bunddække
Hvis du vælger et bunddække med timian, får du flere fordele. Timianplanten er nemlig en flot plante, der kan fås i flere forskellige sorter. Det betyder derfor også, at du kan vælge blandt flere forskellige farver. På den måde kan du lave netop den farvekombination i dit bunddække, som du ønsker.
Derudover er timianplanten også kendt for at være meget velduftende. Derfor er det også en sand fornøjelse at have planten i sin have.









