De fleste af os danskere elsker at rejse. Hvad enten det er en uges charterferie til Mallorca, skiferie til Østrig, vandreferie i de norske fjelde, backpackertur i Asien eller et roadtrip langs vestkysten i USA. Danmark er et smukt, skønt og fantastisk land, men nogle gange er det befriende at rejse ud og udforske de helt store naturområder, kaotiske storbyer og storslåede landskaber i lande, der er større end Danmark. Især de længere udlandsrejser er blevet populære, fordi det netop kræver lidt mere tid end blot en enkelt uge til at udforske et nyt land. Man tager dog ikke lige spontant ud på en flere måneders lang rejse uden planlægning, og derfor vil vi gerne komme med et par gode råd til, hvordan du forbereder dig bedst muligt.

 

Få styr på boligsituation

Når du skal ud på en længere udlandsrejse, skal du først og fremmest beslutte dig for, hvad du stiller op med din bolig hjemme i Danmark. Det kan være svært at få råd til at betale husleje i hele den periode, hvor du samtidig betaler for logi i alle de lande, du rejser i. Det kan derfor være en god idé at fremleje din bolig midlertidigt, mens du er afsted. De fleste lejere vil gerne leje en bolig umøbleret, så du er sandsynligvis nødt til at få opbevaret dine møbler et andet sted. Lej opbevaringsrum nær din bolig, så du nemt og hurtigt kan flytte dine møbler og gøre plads til den nye lejer. På den måde får du din husleje betalt af den midlertidige lejer, imens du er ude at rejse, og du behøver ikke bekymre dig om, hvorvidt dine møbler bliver beskadiget, da de står trygt og sikkert i depotrummet. 

 

Hav en god opsparing

Du bruger altid flere penge, end du tror på en længere udlandsrejse. Selvom det føles som om, at de værste udgifter er overstået, når du har købt rejseforsikring, flybilletter, overnatninger og eventuelle vaccinationer, så er der stadig en lang række udgifter, der først dukker op, når du er afsted. Hvis du derimod er bange for, at du også skal sætte mange penge af til det ovennævnte depotrum, så skal du ikke bekymre dig på det område. Du kan med fordel tjekke firmaet Pelican Self Storage ud, da de har 50 % rabat de første to måneder af lejeperioden, så det vil sandsynligvis ende ud i en fornuftig og overkommelig pris. Generelt er det dog altafgørende for en længere rejse, at du har en god, stor og stabil opsparing klar, inden du tager afsted. Det er ikke sjovt at være på en stor rejse, hvor man er nødt til at begrænse sig selv på grund af ens økonomi og stramme budget. Sørg derfor for altid at have ekstra lommepenge med, for du ved aldrig, hvornår der dukker en uventet oplevelse op, som du måske altid har gået og drømt om at prøve. På en lang udlandsrejse er det vigtigt, at du føler dig fri og har økonomisk råderum til at gøre lige netop det, du gerne vil og mere til.