Rentalcars.com anmeldelse – Det flyder på nettet med gode tilbud på biludlejninger og billige hotelophold i hele verden. Det er dog ikke alle disse selskaber, der har rent mel i posen. Det var noget Thomas Kehlet kom til at opleve, da de skulle ud og rejse og leje en bil i det sydlige Europa. Som så mange andre valgte Thomas Kehlet efter prisen, og her var vinderen Rentalcars.com:

”Vi valgte det billigste tilbud, da vi i april skulle leje bil i Sydeuropa i en uge. Det var fra Rentalcars.com. Men det blev dyrt. Meget dyrt. Vi blev efterfølgende trukket for kørte kilometer, selv om vi ifølge kontrakten havde fri kilometer. I alt 223,80 euro(ca.1.680 dkr.). Derudover blev vi trukket 160,58 euro (ca. 1204 dkr.). i motorvejsafgifter, selv om der ifølge udlejningsfirmaets egen specifikation kun var afgifter på 52,80 euro(knap 400 dkr.). Alt i alt blev vi snydt snydt for 2.485 d.kr. Mere end tre gange så meget som den oprindelige billeje.” Fortæller Thomas Kehlet.

Ifølge Thomas Kehlet så var Rentalcars.com meget forstående overfor hans klage. Det er desværre ikke blevet til meget mere end forståelse fra Rentalcars side.

”Rentalcars orienterede mig, efter jeg havde klaget, om at jeg ville få refunderet 223,80 euro (red. ca.1.680 dkr.). for de kørte kilometer, men pengene kom aldrig. De svarer høfligt på enhver henvendelse, at de afventer svar fra biludlejningsfirmaet Alamo, som de samarbejder med.”

Denne proces er fortsat igen og igen efter Thomas Kehlet igen og igen forsøgte at få et svar fra Rentalcars.com. En proces, der har kørt siden april i foråret.

Hvordan undgår man at selskaber som Alamo og Rentalcars.com snyder forbrugeren?

For mange af os normale forbrugere kan det være svært at gennemskue markedet, men Thomas Kehlet er ikke i tvivl om hvad han kunne have gjort i bagklogskabens klare lys:

”Hvad burde jeg have gjort for at undgå at blive snydt?
Jeg skulle have tjekket striben af dårlige anmeldelser på Trustpilot, og i stedet lejet direkte af et udlejningsfirma. Rentalcars.com er kun formidler og dermed et mellemled, som stiller lejeren dårligere, når der opstår uenighed om betaling. Rentalcars.com tørrer ansvaret af på deres samarbejdspartner, trækker tiden ud i det uendelige, kræver absurd dokumentation fra lejers bank om, at pengene ikke er refunderet etc. Og hvad med den uberettigede opkrævning af motorvejsafgifter? Rentalcars.com tørrer igen ansvaret af på Alamo. Rentalcars.com afventer svar fra Alamo. Uge efter uge. Måned efter måned. Stærkt utroværdigt.
Der sker ikke en dyt.
Et godt råd: Kør en stor bue uden om  Rentalcars.com.”

Basis for Rentalcars.com anmeldelse

e-Pressen har set mailkorrespondancerne igennem for at kunne lave denne Rentalcars.com anmeldelse.

Videre har vi kigget nærmere på de Rentalcars.com anmeldelser, der findes på trustpilot her , og med en rating på 2,1 ud af 10, hvor 10 er bedste score er det dog også klart, at vi har med en virksomhed, der ikke just er gode til at give deres kunder en god oplevelse, og flere indikerer at Rentalcars.com ikke har helt rent mel i posen:

rentalcars.com anmeldelse

Salam beskriver sin oplevelse med Rentalcars.com på Trustpilot