Når man bliver forælder er der rigtigt mange ting der skal tages stilling til, ligesom man skal ud og erhverve sig et hav af genstande, såsom barnevogn, klapvogn, tremmeseng, babyalarm og så videre derfra. Man bliver hurtigt fattig økonomisk, men også mentalt, fordi der skal tænkes så meget i løbet af graviditeten og de første mange måneder efter fødslen.

Noget af det der ofte bliver tænkt rigtigt meget over, er hvad barnet skal hedde. Man forstår godt, at det ikke er nogen nem beslutning, for det er trods alt et navn som barnet skal slæbe rundt på resten af livet. Det er derfor ingen nem beslutning, og gode råd bliver pludseligt dyre – for hvordan vælger man et godt navn til sit barn?

En af de metoder som mange bruger, er at kigge på lister over navne. Da undertegnede selv blev født, havde mine forældre investeret i en lille håndbog fyldt med drenge- og pigenavne, så de kunne blive inspireret. Det blev de, og de valgte et navn til deres endnu ufødte søn.

En bog virker dog en smule umoderne og upraktisk i dagens Danmark, så spar pengene og gør som tusindvis af andre danskere gør – find inspiration på internettet!

De mest populære børnenavne

Hvert eneste år udgiver Danmarks Statistik deres liste med de mest populære navne til nyfødte babyer. Her fremgår både de mest populære navne, og antallet af nyfødte som har fået det.

I øjeblikket synes tendensen at være, at nyfødte piger skal have korte navne. I hvert fald finder vi ’Ida’, ’Ella’ og ’Emma’ på henholdsvis første, anden og tredjepladsen. Derfra kommer navnene ’Alma’, ’Sofia’, ’Freja’ og listens længste pigenavn ’Josefine’.

Hos drengene er det ’William’ som er mest populært, efterfulgt af ’Noah’, ’Lucas’ og ’Malthe’.

Sammenligner man top 5 listen over drenge- og pigenavne med sidste års liste, vil det hurtigt blive klart, at der ikke er sket den store udskiftning på posterne. Udover at rangeringerne har ændret sig en smule, er navnene stort set de samme som sidste år.

Kigger man på listen fristes man til at konkludere, at vi danskere er konservative i vores navnevalg, men sandheden er faktisk en anden. Det viser sig nemlig, at danskerne i høj grad vælger nye og anderledes navne end for 20 år siden.

Nu er der styr på navnet – hvad så?

Som nævnt i begyndelsen er det at finde et navn en del af forældreskabet, men derudover skal der også bruges masser af tid og energi på at vælge det rigtige babyudstyr.

Vi ved, at der er andre og vigtigere ting at bruge sin hjernekapacitet på, hvorfor vi hos Babyhelp.dk, har sat os for at lave guides til alt det vigtige babyudstyr du måtte have brug for. Du finder blandt andet guides til gåvogne, puslepuder, vugger og meget mere. Vi står blandt andet bag en rigtig nyttig guide til de bedste klapvogne. Du finder guiden her: https://babyhelp.dk/klapvogn-guide/