Indholdet på denne side kan være sponsoreret indhold

Vi har alle brug for venner. Men hvad er et venskab egentlig? Og hvornår kan du sige, at nogen er din ven? Herunder undersøger vi, hvad der definerer et venskab, og hvad der er venskabets fjender.

De fleste af os har heldigvis en eller flere tætte venner, som vi kan dele vores inderste tanker og følelser med. Nogle venner har du måske haft, siden du var barn, mens andre er kommet til i løbet af livet for eksempel på studiet og arbejdet.

Venner er nogle, som du ved altid vil være der, og hvor du kan være sikker på, at I kommer til at have det sjovt sammen. Men hvad er et venskab egentlig? Hvorfor har du brug for venner, når du også har en kæreste og en familie? Og hvad kan være med til at true et venskab?

Hvordan kan et venskab defineres?

Et venskab kan defineres som en relation, der bygger på tillid, respekt og oprigtig interesse over for den anden part. Du forsøger altså ikke at få noget ud af venskabet; du er bare interesseret i at være sammen med den anden person, fordi det er hyggeligt og sjovt.

Mange ser også et venskab som en måde til at blive klogere på sig selv på. Du skal kunne tale om alt med dine venner, og det er med til at gøre, at du kan blive klogere på, hvem du selv er, og hvad du mener om en lang række forskellige parametre. Du behøver nemlig ikke at være enige med dine venner om alt.

Et godt eksempel på to venner, der er meget forskellige, men hvor deres venskab virkelig er en stor hjælp for dem, er Gandalf og Bilbo fra bogen og filmene Hobbitten. Bilbo er en eneboer, der går med til at tage en chance, fordi hans ven, Gandalf, har brug for det. Selvom ringen på et tidspunkt er ved at skille dem, kan de overkomme det, fordi de har været venner i så lang tid.

Venskabets fjender

Der er dog også nogle relationer, der står i kontrast til venskabet, og som derfor på en måde kan ses som dets fjender. Det ene er uddannelse og arbejde. I dag handler det i meget høj grad og om at præstere og yde noget. Det er et meget konkurrencepræget miljø.

Der er venskab helt anderledes, da det er langt mere legende, og det bare handler om, at du har sjovt sammen med din ven. Formålet med venskabet er faktisk bare, at I er i kontakt. Der behøver ikke at ske mere end det.

For mange kommer venskabet også til at stå i skyggen af den romantiske kærlighed. Selvom det selvfølgelig også er vigtigt for de fleste at have en kæreste, kan vedkommende dog ikke opfylde alle dine behov. Du har stadig brug for venner, selvom du har en kæreste.

Det skyldes, at parforholdet og venskabet på mange måder er kontrastfyldte forhold: Et parforhold handler om at gøre to mennesker til en enhed, mens et venskab handler om at bevare forskellighederne hos de to individer.