/ Underholdning / Tryllekunstner kontrollerer fodboldtvillinger

Tryllekunstner kontrollerer fodboldtvillinger Tankevækkende klip fra tryllekunstner Sunny Cagaras one man-show

Simon på december 14, 2015 - 6:49 am i Underholdning

Den danske tryllekunstner Sunny Cagara er blandt andet kendt for at være yderst fingernem til at stjæle under sine shows, men mind control – kunsten at læse andres tanker og manipulere opførsel – er også noget af et speciale at underholde med, som det fremgår af nedenstående historie.

Især tvillinger lader til at være påvirkelige, når Sunny tager fat med sin tankekontrol. En af aftenerne til one man-showet Rullet & Bedraget kommer tvillingerne Jonathan og Simon Richter nemlig op på scenen – og noget ganske tankevækkende finder sted.

Superligaspiller overraskes af tryllekunstner

Jonathan Richter er som sin bror kendt fra fodboldens Superliga, men fik for nogle år siden amputeret den nederste del af sit ene ben efter at være blevet ramt af lynet. Reaktionerne og kommunikationen er dog helt i top, for når tryllekunstneren giver et lille tegn på scenen, udfører de frivillige, “blinde” forsøgskaniner en kommando til perfektion.

Se selv, hvad der sker, i Sunnys nye video nu:
https://www.youtube.com/watch?v=L4CFwMmDjXk

Videoklippet “Rørt uden at blive rørt” er en del af konceptet Den Magiske Julekalender, der kører på Facebook hvert år i december via adressen https://www.facebook.com/SunnyCagaraMagic/ – men husk: Kun én låge om dagen!

Det er også muligt at se Sunny trylle en hel stak kort væk hos Casino Copenhagen her i linket. Helt uden at snyde!

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *