/ Hus og Have / Tips til hvordan du mindsker madspild

Tips til hvordan du mindsker madspild

Redaktionen2 på januar 6, 2019 - 11:37 am i Hus og Have
Rate this post

 

Det er desværre blevet en kendelig tendens blandt mange danskere, at vi køber langt mere ind, end vi reelt set har behov for. Det betyder, at vi ender med at smide rigtig meget ud igen, da vi simpelthen ikke kan nå at få så meget mad spist, og dermed ryger brugbare madvarer direkte i skraldespanden. Det må bestemt siges at være en skam, og her i artiklen vil du blive præsenteret for en række tips til, hvordan du kan mindske madspild.

 

Lav en madplan og indkøbsliste for ugen

Hvis du ønsker at mindske madspild, er det første, du bør gøre, at lave en madplan for hver uge. På den måde er samtlige af dine behov og indkøb nemlig tænkt grundigt igennem, inden du går ud og handler ind, hvorfor der er mindre chance for, at du impulskøber. Med en madplan kan du meget nemmere holde styr på både dine madvaner og dit eget madbudget. I den forbindelse kan du finde masser af inspiration på internettet eller i kogebøger, og det kan være en god idé at sætte dig ned og lave en indkøbsliste, samtidig med at du laver din madplan.

Begynd at lav store portioner til flere dage ad gangen

Du kan være med til at mindske madspild, hvis du begynder at lave mad til flere dage ad gangen. De fleste danske familier har en travl hverdag med mange gøremål, hvorfor flere af familiens medlemmer først kommer hjem, når det er sent, og man sjældent har overskud til at begynde at lave mad. Hvis man i stedet sørger for at lave store portioner, kan man blot spise maden dagen efter, og det er særligt oplagt, hvis man for eksempel laver lasagne, tærte eller pizza.

 

Sørg altid for at få det sidste ud af emballagen

Ønsker du at komme madspild til livs i dit hjem, bør du tænke over, om du er typen, der altid får det sidste ud af emballagen, eller om du ofte smider en mindre rest ud, på trods af at indholdet er helt fint. Herudover kan det være en god idé at investere i vakuumposer, da du på den måde kan mindske madspild, og de giver desuden en lang række nye og spændende muligheder i dit køkken såsom marinering, tørmodning og sous vide-tilberedning.

 

Lav kun den mængde mad, der er nødvendig

Når man laver mad, bør man begynde at tænke over, at man udelukkende laver den mængde, der er nødvendig, og som med garanti bliver spist op. Er skaden allerede sket, og du er kommet til at lave for meget mad, hvorfor der er masser af madrester tilovers, kan du blot give disse nyt liv i stedet for at smide det ud. Uanset hvad man har tilbage, hvad end det er grøntsager, grød eller skinkestrimler, kan det stort set altid omdannes til en spændende ret, og det handler således blot om at tænke lidt kreativt. I den forbindelse kan du som allerede nævnt finde masser af inspiration i kogebøger eller på diverse madblogs.

 

 

 

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *