/ Forbruger / Slut med dyre blækpatroner

Slut med dyre blækpatroner

John Andersen på januar 16, 2017 - 9:43 pm i Forbruger
Rate this post

Synes du også, det koster en formue at skifte blækpatroner på din printer? Så har hjemmesiden Inkpack.dk godt nyt til dig. For her kan du købe prisvenlige, praktiske pakkeløsninger, der indeholder alle farverne til din farveprinter. Hvordan det kan lade sig gøre, får du at vide her.

På mange måder minder printerblæk om skraberhoveder til barberskrabere og nye tandbørstehoveder til elektriske tandbørster. Hvor selve maskinen ikke koster særlig meget, koster forbrugsstofferne kassen. Det tænker de færreste på, når de anskaffer maskinen – men de mærker det så sandelig, den dag de skal købe forbrugsstofferne. Hvad end det så hedder blæk, skrabere eller børstehoveder.

Samme forretningsmodel

Det er da også samme forretningsmodel, der anvendes inden for de tre produktgrupper. Her handler det om at sælge maskinen så billigst som muligt – og om nødvendigt med tab – for at få fat i kunderne. Når først kunderne har købt maskinen, har de også brug for forbrugsstofferne. Hen over maskinens levetid, kommer producenterne derved til at tjene meget mere på at sælge forbrugsstofferne, end de nogensinde kunne tillade sig at sælge maskinen til.

Samtidig får de fordelt deres cashflow over hele maskinens levetid. Det giver producenterne et meget bedre resultat på bundlinjen og kunderne tørre lommesmerter, hver gang der er brug for nye forbrugsstoffer.

Samme løsning

Men lige som du kan købe kompatible skrabere til barberskraberen og kompatible børstehoveder til den elektriske tandbørste, kan du også købe kompatible blækpatroner til din printer. Fabrikanterne truer godt nok med alverdens ulykker, hvis du bruger uoriginalt blæk i deres maskiner.

Det var der også noget om engang. Men i dag produceres det meste af det kompatible blæk, som sælges herhjemme, på højtspecialiserede fabrikker der oftest har nøjagtigt det samme produktionsudstyr, som dem der fremstiller de såkaldte originale blækpatroner. Ja, der er sågar eksempler på, at det er de samme fabrikker, der fremstiller begge dele. Den uoriginale blækpatron er bare uden printerproducentens logo på.

Spar endnu mere på at købe alle farver på en gang

Men hvor producenternes økonomi er afhængig af, at du køber deres dyre blækpatroner, kan dem der sælger de kompatible patroner, klare sig med en meget lavere avance. Det betyder, at de kan sælge på det nærmeste de samme blækpatroner til en brøkdel af prisen.

”Det udnytter vi hos Inkpack.dk til at sælge vores kunder prisbillige pakkeløsninger, hvor de køber alle de fire til syv farver på en gang, som deres printer bruger til farveudskrifter”, forklarer Jacob Eriksen fra Inkpack.dk.

”For ved at sælge blækket pakkevis med alle de farver, de har brug for, kan vi købe lige mange patroner hjem af hver farve. Derved opnår vi større rabatter hos producenterne. Det betyder, at vi kan sælge pakkeløsningen meget billigere – ja, faktisk så billigt, at du får det sidste sæt blækpatroner gratis, hvis du bestiller 4 sæt hjem på en gang”, uddyber Jacob Eriksen.

Spar på de dyre dråber

Selv om det generelt anbefales, at du ikke køber mere blæk hjem, end du forventer at kunne bruge på et halvt års tid, kan det godt anbefales at købe flere sæt blækpatroner hjem på en gang.

”Mange af vores kunder oplever nemlig, at de skriver mere ud, når de går over til vores patroner. For nu behøver de ikke tænke på, at de skal give en formue for nye blækpatroner”, slutter Jacob Eriksen fra Inkpack.dk.

 

 

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *