/ Debat / Skal du planlægge din egen begravelse?

Skal du planlægge din egen begravelse?

John Andersen på januar 3, 2019 - 12:28 pm i Debat, Kultur
Rate this post

Det er ikke rart at tænke på, at du selv skal herfra en dag, men for dine efterladte kan det være rart, at du har taget stilling til en række detaljer i forbindelse med din egen død.

Da Troels Kløvedal blev begravet fra Holmens Kirke 3. januar i år, foregik det hele efter hans egne ønsker. Han havde nemlig selv planlagt sin begravelse og endda talt med den præst, der skulle begrave ham. Troels Kløvedal havde været syg gennem længere tid, og han vidste derfor, at han snart skulle herfra.

For alle os andre, der har et ukendt antal år foran os, kan det virke som en stor mundfuld at skulle til at tænke på, hvordan vores egen begravelse skal være.  Men måske er det ikke en helt så dårlig ide, at du planlægger den selv. Det kan gøre den svære tid efter din død nemmere for din familie, når du selv har taget nogle valg i forhold til begivenheden.

Hvis du ikke er syg, giver det ikke mening at kontakte hverken en præst eller en bedemand, men det kan være smart, at du gør dig nogle tanker i forhold til det. Derfor er det en god ide, at du søger på bedemænd i dit område for at finde ud af, hvad der er muligt, og hvad du egentlig skal tage stilling til. Se for eksempel hvad denne bedemand på Fyn kan tilbyde.

Begravelse eller bisættelse?

Der er nogle helt overordnede beslutninger, som du bør træffe i forhold til din egen begravelse. En af dem er, om du rent faktisk vil begraves, eller om du vil bisættes. Ved en begravelse bliver kisten lagt i jorden, mens den ved en bisættelse bliver brændt. De fleste bliver i dag bisat, men det er et individuelt valg, som du bør tage stilling til.

Derudover bør du også forholde dig til, hvor du vil begraves. Er der en kirkegård, som du har en særlig tilknytning til? Eller vil du gerne have spredt din aske ud i havet?

En bedemand på Fyn eller et andet sted i landet kan hjælpe din familie i begge tilfælde, og det bliver langt nemmere for dem at træffe beslutningerne, når de ved, hvad du vil.

Organdonation eller ej?

Udover de fysiske forhold ved din begravelse bør du også tage stilling til, om du vil donere dine organer, hvis det er en mulighed. Det er en stor beslutning for din familie at træffe, og det er derfor rart for dem at kende din holdning til det på forhånd. Derfor er det en god ide, at I tager en snak om det.

Hvis du ikke har mulighed for at donere dine organer, kan det være, at du gerne vil donere hele din krop til lægevidenskaben. I det tilfælde får læger mulighed for at undersøge din krop og finde ud af, hvordan den fungerer. Det er for eksempel uundværligt for medicinstuderende.

Få styr på dit testamente

Når du alligevel er i gang med at tænke over, hvad der skal ske efter din død, bør du også sørge for, at der er styr på dit testamente. Det er nemlig ikke sikkert, at din arv bliver fordelt, som du ønsker, hvis du ikke har et.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *