/ Hus og Have / Skab stemning i hjemmet med farver på væggene

Skab stemning i hjemmet med farver på væggene

John Andersen på februar 27, 2018 - 3:11 pm i Hus og Have
Rate this post

Farverne du vælger i dit hjem har ofte stor indflydelse på husets æstetik. Hjemmets farver kan dog også påvirke hvilke følelser og fornemmelser, der opstår, når du befinder dig i hjemmets forskellige rum. Når du vælger at male væggene en ny farve, er det derfor også en idé at overveje, hvilken stemning du ønsker i det givne rum.

Det kan farver gøre i hjemmets rum

Afhængig af hvilke farver du vælger at male hjemmets rum i, kan du skabe større rummelighed, varme, hygge eller sågar appetitvækkende omgivelser. Vælger du en almindelig hvid, får det hjemmet til at syne større og skaber mere rummelighed. Vælger du derimod at male med sorte eller mørkere farver, kan dit hjem virke mindre og mere indelukket.

Farver til soveværelset

Når du maler soveværelset, skal farverne gerne indbyde til ro og skabe de rette omgivelser for en god nattesøvn. Rødlige og gule farver er derfor farver, som du bør holde ude af soveværelset, da disse farver er opmærksomhedsskabende og kan forstyrre nattesøvnen. Hvis du derimod gerne vil skabe rolige og afslappende omgivelser i dit soveværelse, bør du vælge blå, lavendel eller grønlige farver. Vil du gerne holde soveværelset mere neutralt, kan en cremet hvid eller blot en endevæg i en anden farve også skabe en rolig stemning i soveværelset.

Farver til stuen

Stuen skal gerne indbyde til hyggelig stemning og afslappende omgivelser for familie og venner. De bedste farver til dette er varme jordfarver, beige eller farver med orange og rødlige undertoner. Når du vælger farver til stuens vægge er det dog vigtigt ikke at vælge meget kraftige røde eller orange farver, da det kan forhindre den hyggelige stemning i rummet og derimod skabe stressende omgivelser.

Farver til køkkenet

I køkkenet er madlavning i højsædet. Derfor er hvide vægge i hele køkkenet ikke altid den bedste løsning, da snavs let kan ses på hvide vægge. Medmindre køkkenets bagvæg males med vaskbar maling, kan det være smart at vælge en anden nuance end hvid. Farver med gule eller orange undertoner, der ikke dominerer for meget skaber en oplagt stemning til madlavning i køkkenet.

Farver til badeværelset

Badeværelsets vægge skal gerne males i farver, der er indbydende, afslappende og rene. Lysere nuancer giver omgivelserne en følelse af renhed. Ønsker man lidt mere farve på, kan lysere grønne farver også gå godt i badeværelset, da grønne farver virker afstressende.

Æstetik og rumfornemmelse

Farverne i dit hjem afhænger selvfølgelig ikke kun af de psykologiske effekter, farverne har. Det skal naturligvis også tale til det æstetiske øje og passe ind i husets grundstil. Det er derfor også om at tænke på, hvad der passer ind i dit hjem, din stil og hvilken stemning, du ønsker skal herske i hjemmets forskellige rum. Lige her kan du finde den farve, som passer bedst til dit hjem.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *