/ Forbruger / Sådan vælger du den rette seng

Sådan vælger du den rette seng

John Andersen på oktober 17, 2018 - 12:30 pm i Forbruger, Hus og Have, Indland
Rate this post

Din nattesøvn er uhyre vigtig, for at din krop overhovedet kan fungere. Sover du dårligt om natten, kan det påvirke dig resten af dagen. Der er derfor vigtigt at have en god seng, der giver dig et godt udgangspunkt for en god nattesøvn. Der findes en masse forskellige senge, og det kan være lidt af en jungle at hitte hoved og hale i, hvad der egentlig passer til dine behov. Vi hjælper dig her med en guide til, hvordan du skal vælge den helt rette seng til dig.

Derfor skal du vælge en boksmadras

Mange danskere vælger en boksmadras. Den består typisk af en træramme med en madras ovenpå. Denne konstruktion gør, at du blot skal tilføje et par ben, og så har du en seng. Denne konstruktion gør også, at den er yderst nem at flytte rundt på, hvis der fx skal gøres rent under sengen, eller du skal flytte.

Det vigtigste ved sengen er selvfølgelig komforten. Boksmadrasser er typisk et billigt alternativ til en seng. Det betyder dog ikke, at det er nogen dårlig løsning. Det er en ganske fornuftig løsning, hvis man gerne vil spare lidt penge. Det er dog klart en fordel at gå efter en boksmadras med to lag fjedre i stedet for kun et enkelt lag. Det giver din krop bedre støtte, når du sover, og sammenlignet med en boksmadras med et enkelt lag fjedre vil du kunne forbedre din søvn en hel del ved at vælge en model med to lag fjedre.

Derfor skal du vælge en kontinentalseng

En kontinentalseng giver dig lidt mere luksus sammenlignet med en boksmadras. Prisen er dog også derefter, da den typisk er dyrere end en almindelig boksmadras. Dette skyldes, at en kontinentalseng er sammensat af flere madrasser. Du finder en boksmadras i bunden, springmadras i midten og til sidst en topmadras øverst. De mange lag er med til at give en rigtig god komfort til en seng. Derudover er de tre madrasser også med til at hæve højden på sengen. Det bliver naturligt for dig at komme op om morgen, da du ikke skal stå op af sengen, men mere stå ud af sengen. Det lyder ikke af meget, men det kan gøre en stor forskel for, at du nemmere kommer i gang om morgen.

En kontinentalseng kan give dig den ekstra komfort, du har brug for om natten. Den giver en bedre støtte af kroppen, når du sover, hvilket giver dig en bedre nattesøvn.

Derfor skal du vælge en elevationsseng

En elevationsseng er en seng, hvor der er mulighed for at indstille hældningen i sengens to ender. Det giver dig mulighed for at indstille den til lige præcis den stilling, der er bedst for dig at sove i. Ser man udelukkende på komforten af madrasserne, er dette meget det samme som ved kontinentalsengen. Den store forskel er derfor primært elevationsdelen.

Prisen er dog også derefter, da en elevationsseng typisk er dyrere end en kontinentalseng. Mange vil dog også se det som værende pengene værd, da man kan øge komforten ved at indstille den til sine personlige behov, når det kommer til at sove. En elevationsseng er især god til dig, der har problemer med ryggen eller benene. I disse tilfælde kan det være en fordel at kunne ændre sengens hældning til den position, hvor du får den bedste nattesøvn. Derudover kan det også være rart at kunne hæve hovedgærdet, hvis du gerne vil læse eller se fjernsyn, inden du lægger dig til at sove.

Der er mange gode fordele ved en elevationsseng, men man skal huske, at det vigtigste er kvaliteten af madrasserne. Dette er gældende for alle typer senge. Den forkerte madras kan gøre en stor forskel for din komfort, når du sover. Du kan finde en god seng eller madras hos Sengetid, hvor der er noget til ethvert behov.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *