/ Erhverv & Økonomi / Sådan sparer virksomheden penge

Sådan sparer virksomheden penge

Redaktionen2 på februar 12, 2019 - 10:32 am i Erhverv & Økonomi
Rate this post

Vil I gerne spare penge i virksomheden? Færre udgifter betyder også flere penge til det sjove. I kan komme i gang med at spare penge allerede i dag. Med et par simple og konkrete råd kan I nemlig lægge mange penge til side i virksomheden. Vi har samlet fire gode råd til, hvordan I sparer flere penge.

Køb jeres møbler brugte

En af de dyre investeringer i en virksomhed er møblerne til kontoret. Hvis I gerne vil spare flere penge, kan I med fordel købe brugte møbler, der ofte koster under halvdelen af nye møbler. I kan eksempelvis købe brugte møbler hos 3R Kontor og spare 60 til 70 % i forhold til møblernes nypriser. Det er noget, der kan mærkes på bankkontoen. 3R Kontor er desuden et godt valg, når det gælder samvittigheden, da virksomheden har en mission om at fremme miljømæssig forsvarlighed med de brugte møbler. Møblerne bliver gjort rene og sat i stand, inden de sælges videre til andre virksomheder, så I får lækre kvalitetsmøbler til gode priser. Uanset om I leder efter kontorstole, skriveborde, arkivskabe eller noget helt fjerde, finder I det hos 3R Kontor. 3R Kontor ligger i Bjerringbro, og der kan I hente møblerne. Alternativt kan I vælge at få møblerne bragt ud til jeres adresse.

Find den billigste forsikring og mobilaftale

Det kan betale sig at bruge lidt tid på at indhente tilbud fra forskellige forsikringsselskaber. Der findes flere forskellige sider på nettet, som lader dig sammenligne forsikringsselskaber og priser. Der er en del penge at spare, hvis du sammenligner priser, før du tegner dine forsikringer. I kan ligeledes spare mange penge ved at finde den billigste mobilaftale. Mange mobilselskaber har specialiseret sig i at sælge telefoni til virksomheder. Det lyder godt, men måske er det slet ikke nødvendigt for jer at investere i en virksomhedsaftale. Ofte er det nemlig billigere at købe mobilabonnementer hos helt almindelige lavprisselskaber, som sagtens kan opfylde de ønsker, I har i jeres virksomhed.

Køb kun de kontorartikler, I har brug for

Mange virksomheder køber alt for mange kontorartikler. Ofte skyldes det urealistiske forventninger til, hvad der er behov for i virksomheden, eller at I ikke har overblik over, hvilke kontorartikler der er på jeres lager. Måske har I allerede masser af printerblæk, kuglepenne og papirblokke.  Ryd op på lageret, og få et overblik over, hvad der mangler, hvad der er nok af, og hvad der slet ikke er brug for.

Spar på energien

Mange glemmer, at lys og varme er dyrt. Der er mange penge at hente, hvis I sætter jer for at spare på energien. I kan eksempelvis skrue en smule ned for radiatorerne og se resultatet på jeres næste varmeregning. Lav desuden en aftale om, at den sidste, der forlader kontoret, slukker lyset. Lys, der brænder om natten, koster mange penge for virksomheden. Hvis I har svært ved at huske at slukke lyset, kan I investere i bevægelsessensorer, der sørger for, at lyset kun er tændt, når I er i rummet.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *