/ Hus og Have / Sådan slipper du af med alger og mos på taget

Sådan slipper du af med alger og mos på taget

John Andersen på september 7, 2017 - 12:58 pm i Hus og Have
5 (100%) 1 vote

Skal du have fjernet alger og mos på taget, kan du enten selv gå i gang med en børste og knofedt for at fjerne mos og alger eller få en professionel til at hjælpe dig med opgaven. Hvis du fælder træer og renser tagrender ofte, kan du mindske forekomsten. Men skal algerne fjernes effektivt, er det en god ide at hyre en fagmand.

Det er rigtig irriterende, når dit tag er overgroet med alger og mos. Det ser ikke pænt ud og kan faktisk også være skadeligt for dit tag, hvis det bare får lov til at vokse. Det er derfor vigtigt, at du gør noget ved det.

Og hvordan gør du så det? Det er der flere forskellige måder til. Vi kommer ind på nogle af de mest almindelige algebehandlinger her.

1. Gå i gang med vand og en børste

Hvis du sørger for at komme i gang, inden mos og alger har fået vokset sig alt for stort, kan du nemt skrubbe dem af med vand og en børste. Ved at klare det selv, kan du spare udgiften til et tagrensningsfirma.

Det kræver dog, at du ikke har problemer med at stå på en stige eller at kan gå rundt oppe på selve taget uden at få højdeskræk – og at du har de fornødne sikkerhedsmaterialer og et stillads til din rådighed, hvis du ikke vil have en bøde af Arbejdstilsynet.

2. Få hjælp af en professionel

Hvis alger og mos helt har overtaget dit tag, eller du bare ikke har mod på eller tid til selv at gå i gang med det, er det en god ide, at du får en professionel til at hjælpe dig. Der er mange firmaer, der har specialiseret sig i algerens, og det vil være en smal sag for dem at fjerne algerne. Som regel kan de nemlig spule algerne væk med en særlig algerensevæske. Læs mere her.

I nogle tilfælde kan mosset dog være vokset ind under dine tagplader. Er du selv i gang med at rense taget, er der ikke andet at gøre end at tage pladen af, fjerne mosset med håndkraft og så sætte pladen på igen. Hvis du har tagplader med asbest, skal du dog være opmærksom på, at du ikke må sætte pladen på igen, men skal købe en ny. Læs mere  her om hvordan du kan finde ud af, om der er asbest i dine tagplader.

3. Fæld store træer

Mos og alger elsker fugtige, skyggefulde steder. Hvis du har et stort træ, der står og skygger på huset, vil det gøre, at taget er længere tid om at tørre, når det har regnet. Derudover giver det selvfølgelig også den skygge, som mosset godt kan lide. Hvis du gerne vil forhindre mos og alger på taget, er det derfor en god ide, at du fælder træet.

4. Rens tagrender ofte

En anden måde du kan forhindre mos og alger i at gro på dit tag, er ved, at du renser dine tagrender ofte. Hvis regnvandet nemt kan løbe af dit tag, giver det mos og alger mindre vand at leve af.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
5 (100%) 1 vote

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *