/ IT Nyheder / OS X Yosemite fås fra i dag som gratis opdatering

OS X Yosemite fås fra i dag som gratis opdatering Gratis OS X Yosemite

OS X Yosemite
John Andersen på oktober 15, 2014 - 7:50 am i IT Nyheder
Rate this post

Nyt design og fantastiske nye kontinuitetsfunktioner
CUPERTINO, Californien – 16. oktober 2014 – Apple meddelte i dag, at OS X Yosemite, den seneste store version af verdens mest avancerede styresystem til stationære computere, nu kan hentes som en gratis opdatering af alle Mac-brugere i Mac App Store. Yosemite har fået et friskt, moderne look og introducerer kontinuitetsfunktioner, som gør det let at overføre aktiviteter mellem Mac og iOS-enheder samt foretage og modtage iPhone-opkald fra Mac. Yosemite indeholder også en ny dagsoversigt, nydesignet Spotlight-funktion og opdaterede versioner af Safari, Mail, Beskeder og iTunes.

OS X Yosemite

OS X Yosemite


“OS X Yosemite er den mest avancerede version af OS X, vi nogensinde har bygget, med et helt nyt design, fantastiske kontinuitetsfunktioner og effektive versioner af de programmer, du bruger hver dag,” siger Craig Federighi, der er Apples ledende vicedirektør for softwareudvikling. “OS X Yosemite viser vejen frem for computerteknologi, hvor alle dine Apple-enheder på magisk vis arbejder problemfrit sammen. Det er noget, som kun Apple kan gøre, og det er tilgængeligt allerede fra i dag.”

OS X Yosemite har fået nyt design med et friskt, moderne look, men det er også stadig bomstærkt og føles bekendt, ligesom brugerne forventer af en Mac. Strømlinede værktøjslinjer giver mere plads til dit indhold og bruger transparens til at vise mere indhold fra programmerne, når du ruller. Andre transparente elementer så som oversigter i vinduerne viser dit skrivebordsbillede og giver dig en fornemmelse af, hvad der gemmer sig bag det aktive vindue. Program-symbolerne har et rent, ensartet design, og en ny systemskrift forbedrer læsbarheden på alle Mac-modeller og ser utroligt flot ud på en Retina-skærm.

Yosemite indeholder imponerende kontinuitetsfunktioner, som gør Mac og iOS-enheder til det perfekte makkerpar. Handoff overfører automatisk det, du laver, fra en enhed til en anden, f.eks. når du skriver en mail eller surfer på nettet. Med Instant Hotspot bliver internetdeling på iPhone så nemt at bruge som at oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk.** AirDrop virker nu mellem Mac og iOS, så du hurtigt og nemt kan dele indhold på tværs af dine enheder. Alle de SMS-beskeder, som før kun blev vist på din iPhone, vises nu automatisk i Beskeder på din Mac og på alle dine iOS-enheder. Du kan endda foretage og modtage iPhone-opkald på din Mac.

Yosemite introducerer innovative nye funktioner, bl.a.:
◾ Dagsoversigt i Meddelelsescenter, som giver dig hurtig adgang til informative widgets til Kalender, Vejr, Værdipapirer, Påmindelser, Verdensur og sociale netværk. Du kan også tilføje widgets som Yahoo! Sports fra Mac App Store for at tilpasse din dagsoversigt
◾ en ny Spotlight-funktion, der giver dig masser af oplysninger direkte på skrivebordet fra Wikipedia, Kort, Bing, App Store, iTunes Store, iBooks Store, populære websites, nyheder samt biograftider
◾ iCloud Drive, så du kan opbevare alle typer filer i iCloud, organisere dem lige som du vil samt åbne dem fra din Mac, iPhone, iPad eller tilmed en Windows-computer
◾ et nyt og strømlinet Safari, som er hurtigere end nogensinde, samt den længste batteritid til webbrowsing og streaming af HD-film fra Netflix på Mac
◾ en opdateret version af Mail, der indeholder funktionen Markering til hurtigt at udfylde og underskrive formularer og PDF-filer direkte i Mail, plus Mail Drop, som gør det nemt at sende store bilag på op til 5 GB – gratis
◾ en forbedret version af Beskeder, så du nu kan tilføje deltagere til dine igangværende gruppesamtaler, se deres placering på et kort, hurtigt åbne bilag og slå lyden fra meddelelser
◾ iTunes 12, der har et elegant nyt look, er hurtigt og enkelt at bruge og gør det nemmere at skifte mellem at søge i dit musikbibliotek og opdage ny musik i iTunes Store. En ny Seneste-oversigt gør det let at få adgang til medier, du for nyligt har købt eller afspillet
◾ Familiedeling, så familiemedlemmer nu kan se og hente hinandens indkøb i iTunes, iBooks eller Mac App Store.

Yosemite leverer også teknologier til platforme, som gør det nemmere for udviklere at skabe fantastiske nye Mac-programmer. Swift er næste generations programmeringssprog til iOS og OS X. Det er effektivt, hurtigt, moderne og interaktivt – og hjælper udviklere med at skrive mere sikker og stabil kode. SpriteKit gør det nemmere for udviklere at indarbejde realistiske bevægelser, lys og fysik i spil. Og når det er integreret med SceneKit, er det enkelt at lave spil med animerede 3D-scener og effekter.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *