/ Debat / Opsparingen til julen starter nu på en SU

Opsparingen til julen starter nu på en SU

John Andersen på juli 27, 2018 - 6:24 pm i Debat, Forbruger
Rate this post

Lige nu står dagene på sol og varmt vejr, så julen kan måske virker som rigtig langt væk. Og det er dem måske nok også, når der alligevel er et halvt år til. Men når solen og varmen så er forsvundet, og julen er over os, kan det godt blive lidt af en økonomisk krise, hvis ikke man har gaverne klar på forhånd. Julen er en dyr tid for mange, og jo flere gaver der skal købes, jo dyrere er den. Især hvis du er på SU, kan de få tusinde kroner man måske bruger på gaver, virker som en virkelig stor portion penge, der forsvinder fra kontoen.

 

Glæden ved at give

En del af julen er at både give og forhåbentlig også få nogle gaver. Og det er heller ikke meget der slår følelsen af at give den perfekte gave til en man holder af. Men hvis man har en stor familie og en masse venner man også gerne vil sende en lille julegave, kan det løbe op i utrolig mange penge i sidste ende. Hvis man gerne vil undgå at bruge resten af budgettet på julegaver, men stadig gerne vil give en masse gaver, er der heldigvis flere ting du kan gøre, for at spare lidt penge. Hvis du er i rigtig god tid, og ved at du skal købe en gave der ikke skal byttes, kan du med fordel købe din gave flere måneder før jul. Dermed kan du finde gode tilbud der er andre tider på året end lige op til jul, hvor du har mulighed for at spare nogle penge i sidste ende. Dermed kan man også sprede brugen af penge lidt ud, så man ikke får den helt store regning lige før jul. Især hvis du har mange små gaver du skal give, kan du købe dem langt tid før at juletræet står og julemusikken spiller fra radioen.

 

Black Friday

Hvis du nu er smart, kan du også købe dine gaver på den amerikanske inspirerede Black Friday. Her har man én dag om året, hvor butikkerne holder sent åbent og bugner i super gode tilbud. Det kan være en yderst stressende begivenhed at bevæge sig ud i, for du er bestemt ikke den eneste der tager ud på den helt store jagt og de bedste tilbud. Hvis du tjekker de gode tilbud ud i forvejen, kan du tage den store kurv under armen og gå amok i gode tilbud, så du både har mulighed for at købe de perfekte gaver til familie og venner, men samtidig får nogle super gode tilbud, så du har råd til det.

 

Hjemmegjorte gaver

Hvis du har lidt af en kreativ side, kan du blive overrasket over hvor mange hjemmegjorte gaver man kan slippe afsted med. Folk bliver ofte utrolig glade for hjemmegjorte gaver, da det viser at du har brugt tid og tanke på dem du har lavet noget til. Især hos bedsteforældrene er det et suverænt hit. Men en hjemmelavet gave behøver heller ikke være en nødløsning for dig der ikke har det helt store julebudget. Man kan nemlig selv lave mange forskellige fine ting, som folk bliver utrolig glade for. Hvis du er kreativ, kan du kaste dig ud i at strikke sokker i fine farver i noget varmt og blødt garn af uld. Du kan måske sy en fin taske eller en pung. Fine brødkurve kan man lave af tykt filt, hvor der findes mange forskellige nemme how-to på nettet. Derudover kan du bevæge dig ud i at lave nogle fine smykker. Hvis man tager ind i en rigtig perlebutik, er der masser af forslag til fine hjemmelavede smykker, som man kan lade sig inspirere af. Hvis ikke du er til det helt store kreative projekt, kan du i stedet lave en fin lille madkurv til folk. Her kan du give dem en lille kurv med lidt hjemmelavet müsli, lidt marmelade og lidt knækbrød eller honningristede nødder.

 

 

 

 

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *