/ Debat / Mit barn gider ikke at gå i skole, hvad gør jeg?  

Mit barn gider ikke at gå i skole, hvad gør jeg?  

John Andersen på juni 20, 2018 - 8:44 am i Debat
Rate this post

Manglende motivation til at gå i skole kan få store konsekvenser for børnenes senere liv. Der er vist ingen tvivl om, at børns skolegang er noget af det vigtigste i deres opvækst, og at det er noget, der bør være stor fokus på. Børnene lærer en masse faglige ting i skolen, som kan bruges videre i livet, men det er ikke kun det, der gør skolen vigtig, for i skolen lærer børn også at begås med andre mennesker og at samarbejde med andre. Det kan derfor blive kritisk, hvis et barn har absolut ingen motivation til at gå i skole, fordi skolegangen kommer til at få en indflydelse på resten af barnets liv. Der er heldigvis en masse, man kan gøre som forældre, for at hjælpe ens barn godt på vej, og for at give ens barn lyst til at gå i skole. Vil du have flere tips til forældre eller vide meget mere om børn og deres uddannelse, kan du læse meget mere på http://seeds.dk.

 

Giv barnet et positivt indtryk af skolen

Noget af det vigtigste man skal gøre som forælder, når ens barn skal til at starte i skole eller går i skole, er at forsikre barnet om, at det er en god ting og endda sjovt at gå i skole. Hvis man som forælder går derhjemme og sukker over skolen, og ser tilbage på sin skolegang som de kedeligste år i ens liv, er det stort set garanteret, at barnet vil have præcis samme indstilling, når han/hun selv skal i skole. Hvis man derimod går og glæder sig til skolen på sit barns vegne, og hvis man omtaler læring og endda lektier som noget, der er godt og gavnende, så vil det helt sikkert også være tydeligt, at barnet vil være mere positiv omkring skolen. Det er vigtigt, at du overholder dette, selvom du måske i virkeligheden ikke selv syntes, at skolen var sjov på nogen måde, for det vil være en stor fordel for dit barn, hvis han/hun kan mærke, at hans/hendes forældre bakker en op og glæder sig på ens vegne.

 

Vis dit barn at det er sjovt at lære

Selvom du måske ikke selv syntes, at det var sjovt at gå i skole, da det var dig, der sad på skolebænken, vil du sikkert gerne have, at dit barn synes det og får noget godt ud af skolen. Her er det vigtigt, at du viser dit barn, at læring indebærer mere end tavleundervisning, blækregning og skriftlige opgaver. Du kan for eksempel vise din egen glæde ved at læse, ved at læse nogle sjove bøger højt for barnet. På den måde vil du få en masse kvalitetstid med dit barn, og senere i livet vil dit barn forbinde læsning med noget hyggeligt og sjovt, fordi barnet har gode minder om det. Puslespil og brætspil er også gode idéer – samtidig med at I vil tilbringe nogle hyggelige tider sammen, vil det også styrke barnets strategiske og logiske evner, uden at barnet lægger mærke til det.

 

Hjælp dit barn med at se nytten ved at lære

Når man som barn ved, at man skal bruge de næste 10 år af sit liv på at sidde i folkeskolen med den samme klasse, i de samme omgivelser og med mange af de samme lærere, går tiden rigtig langsomt. Man glemmer ofte meningen med, at man overhovedet går i skole, og det er også en af grundene til, at motivationen daler. Når man ikke har prøvet at beskæftige sig med andet end at gå i skole, bliver fremtiden hurtigt meget uoverskuelig, og man kan komme til at undre sig over, hvad man overhovedet skal bruge alt den viden til. Her er det vigtigt, at man som forældre holder barnets gejst oppe ved at minde barnet om, hvad meningen er med at gå i skole. Her kan barnets drømmejob med fordel bruges som eksempel og som motivation. Drømmer barnet for eksempel om at blive læge, så mind ham/hende om, at så bliver man nødt til at tage skolen alvorligt, og det samme gælder mange andre fremtidige jobs.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *