/ For mænd / Lad Grillbot klare rengøringen af grillen

Lad Grillbot klare rengøringen af grillen Det kan virke som et lidt underligt tidspunkt på året at anmelde en robotrenser til grillen. Men er du rigtig grill-fanatiker, griller du året rundt – også til jul, når den traditionsrige julemiddag skal tilberedes. Det foregår naturligvis på en rengjort grillrist, ligesom du selv har været i julebad.

Grillbot
Øv! Efter hvert herligt måltid på grillen kommer straffen! Grillristen skal gøres rent!
Benny på november 3, 2015 - 6:08 am i For mænd
Rate this post

Selv om det ikke er der, du har mest lyst til det, så er det altså nemmest at rengøre grillristen, mens grillen stadig er varm. Men lidt øv er det jo, at skulle hen og stå og skrubbe på den rustne rist i grillen, når de andre sidder og hygger sig ved bordet. Men hverken konen eller ungerne melder sig jo frivilligt og så må jo far-mand.

Så grillristen har udviklet sig til noget, der nok bedst kan sammenlignes med opvasken. I gamle dage – før opvaskemaskinen – var det jo kvindens lod i de fleste husholdninger… Det var den gang en mand var en mand og han kunne tillade sig at smide sig på sofaen, når middagen var indtaget.

Slip grillrobotten løs

Men den tid er heldigvis fortid, for selv om en lille morfar efter maden da sikkert var hyggeligt nok, så er det da meget smartere med en opvaskemaskine. Så kan I jo også bruge tiden sammen på noget mere fornøjeligt – hvis ellers børnene er sendt ud at lege, er til sport, aftenskole eller er taget i biografen.

Men i opvaskemaskinen er der ligesom ikke plads til grillristen – hvis du har en ordentlig grill. Så hvad gør du, hvis du ikke orker at skrubbe den med stålbørste og skrabejern?

Jo, du anskaffer dig en Grillbot! Det er en lille robotplæneklipperlignende maskine med indbyggede roterende stålbørster, du slipper løs på den endnu varme grillrist.

Lige som robotplæneklipperen har den indbygget noget software, så den selv kan finde rundt på grillristen – selv med låget på. Programmet i den lille sorte djævel sikrer, at den kommer hele vejen rundt og får gjort hele risten forsvarligt ren.

En fryd for hyggen

Så nu kan du slippe for det hårde skrubbearbejde og fortsætte hyggen ved havebordet, mens Grillbot tøffer rundt på den varme rist. Hvorvidt grillen underneden bruger el, kul eller gas, er Grillbot helt ligeglad med. Den koncentrerer sig bare om at rotere børsterne over stålstængerne. Når de er blevet så slidte og snavsede, at de ikke du’r længere, kan de skiftes ud.

Du kan tilmed vælge mellem to forskellige programmer med et henholdsvis to tryk på en knap. Det korte program på 10 minutter vælges ved at trykke én gang og det lange på 20 minutter ved at trykke to gange – det er da logik, der er til at forstå.

Vores test på den hjemlige grill viser da også, at det lille dyr virker helt fantastisk. Men lad være med at sætte den ind i en grill, der er alt for varm. Det bryder malingen på skjoldet af Grillbot sig ikke om. Men ellers er det da bare med at se at få den købt. Det kan du gøre lige her!

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *