/ Erhverv & Økonomi / Koncept med kontorfællesskaber rammer Slagelse

Koncept med kontorfællesskaber rammer Slagelse Kontorerne under Voxeværket findes nu også i Slagelse

Simon på april 27, 2015 - 11:49 am i Erhverv & Økonomi
Rate this post

Vi har før på E-Pressen skrevet om den landsdækkende kæde af kontorfællesskaber, der går under navnet Voxeværket opkaldt efter ejeren Henrik Oxe – den salgstræner, som startede kæden af kontorer i Roskilde.

Eller kontor og kontor. Kontorfællesskab er nok den rette betegnelse for Voxeværkets koncept, der dog ikke rigtig minder om noget, man har set før herhjemme. Det typiske kontorhotel er ofte indrettet med reception, dyr kaffemaskine, omstillingsdame og måske p-kælder, men den slags betaler man jo for.

Da Danmark er en nation bestående af mange små virksomheder valgte Henrik Oxe derfor en anden vej, nemlig at skabe et anderledes kontor for iværksættere. En form for kontorfællesskab mest af alt, men med en ny tilgang, nemlig at ville hjælpe iværksætterne, som nationen skal leve af i længden.

Mange iværksættere lejer “en pind” i et kreativt kontormiljø med ligesindede brancher, men slår måske aldrig rigtig til med firmaet pga. manglende eller forkert rådgivning – for så at lukke ned efter maks. et år.

Også gratis rådgivning i Slagelse

Det er ærgerligt for alle parter, hvorfor Voxeværket tilbyder sine lejere at trække på et såkaldt advisory board i dagligdagen som selvstændig eller firmaejer. Det vil i praksis sige rådgivning om alt fra jura til salgstræning, uden der skal penge op af lommen altid. Det hele er inklusiv i huslejen, og iværksætteren kan også bruge de andre kontorer rundt omkring i landet uden ekstra beregning.

Voxeværkets seneste nyhed er, at der netop er åbnet en ny afdeling i Slagelse. Byen er måske ikke kendt for så meget andet end et håndboldhold og så FC Vestsjælland, men byder på en del industri, men desværre også arbejdsløshed, som måske kan sænkes under opsvinget til fordel for iværksættere med gode ideer.

Voxeværkets nye kontorfællesskab i Slagelse ligger på Teknikvej i et mindre erhvervsområde tæt på både villaveje og markområder.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *