/ Underholdning / Klovn Forever – Klovn fortsætter Med Frank og Casper – se video klippet fra Klovn forever

Klovn Forever – Klovn fortsætter Med Frank og Casper – se video klippet fra Klovn forever

Klovn Forever – Klovn fortsætter
Lars Tonne Andersen på oktober 30, 2014 - 3:00 pm i Underholdning

Optagelserne til efterfølgeren Klovn Forever til “Klovn – The Movie” er i gang i København og Los Angeles.

Casper Christensen og Frank Hvam indledte i sidste uge optagelser i København til spillefilmen “Klovn Forever” Klovn 2, og holdet er nu rejst videre til Los Angeles, hvor de filmer de kommende ti dage.

“Grunden til at der er gået fire år, er at vi ventede på en idé, der var så stærk, at vi kunne lave en film, der kunne overgå den første Klovn. Og vi synes, at det manuskript vi har nu, kan det. Det er også lykkedes os at samle det gode gamle stærke hold plus nogle virkeligt spændende nye kræfter på skuespillerfronten,” siger Christensen og Hvam.

Se video klippet fra den nye film Klovn forever

 

Teamet bag filmen holder indtil videre handlingen i den nye Klovn-historie tæt ind til kroppen, men det er sikkert, at “Klovn Forever” byder på et gensyn med Casper og Frank, og Mia Lyhne ses endnu en gang i rollen som Mia.

Det er igen Mikkel Nørgaard, der instruerer, men Klovn Forever produceres denne gang af Christensen og Hvams eget produktionsselskab Nutmeg Movies med Jesper Zartov som producer. Det Danske Filminstitut har givet produktionsstøtte på 4,0 mio. kr. gennem markedsordningen, der produceres i samarbejde med TV 2. Nordisk Film Distribution er distributør i Danmark.

Klovn Forever – Klovn fortsætter

Klovn Forever – Klovn fortsætter

Tv-serien “Klovn”, der skabte Klovn-universet, er for nylig solgt til remake i Holland, Belgien, Tyskland og Finland, meddeler produktionsselskabet. I Holland, hvor serien har været en kæmpe succes, kører anden sæson allerede. I USA har Warner Brothers netop forlænget retten til at lave en amerikansk remake af den første film med komikeren Danny McBride.

Der er forventet biografpremiere i september 2015.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *