/ Sport / Klar motionen derhjemme

Klar motionen derhjemme

John Andersen på februar 11, 2019 - 10:24 am i Sport, Sundhed
Rate this post

Kommer du ikke ned i motionscenteret så ofte, som du godt kunne tænke dig, eller har du egentlig ikke tiden til det?

Der kan være mange mere eller mindre gode grunde til, at det halter lidt med motionen. Så gælder det om at arrangere dig på en måde, så det bliver nemmere for dig at få motioneret dagligt.

Sæt en kondicykel op derhjemme

Hvis du får sat en kondicykel op i dit hjem, så skal du i hvert fald ikke tænke på transporten til og fra træningscenteret. Så sparer du den tid.

Så kan du jo lige snuppe dig en tur på motionscyklen, når du har lidt tid her og der i løbet af dagen. Ti effektive minutter på cyklen er klart bedre end ingen.

Den behøver ikke at fylde alverden. Omvendt skal den heller ikke gemmes alt for godt af vejen. Den skal jo netop være tilgængelig når som helst.

Hvilken kondicykel skal det så være?

Der findes som bekendt rigtig mange modeller af kondicykler på markedet. Det kan være temmelig svært at vælge, hvilken cykel der skal hjem til dig at bo.

Som en tommelfingerregel bør du i hvert fald ikke vælge en kondicykel, som ikke har en vis standard. Den skal være relativ stærk og solid, og den skal have et vist mål af funktioner, for at du skal få så meget ud af den som muligt.

Har du ambitioner om at have en kondicykel, hvis kvalitet er over gennemsnittet, så kunne du passende se på denne kondicykel test af fem af de bedste cykler, der er på markedet lige nu.

De er alle i den bedre ende af skalaen, men der er selvfølgelig nogle forskelle på dem, som det fremgår af denne test. Sæt dig grundigt ind i dem, inden du træffer dit valg.

Er det nu god motion?

At træne på en kondicykel kan være udmærket både trænings- og motionsmæssigt. Det kræver dog, at du sørger for, at træningen får en vis effekt. Det kan du gøre ved at sætte den passende modstand og eventuel hældning på.

Træner du dagligt eller for eksempel hver anden dag, så sørg for, at du træner længe nok, og at du får sat din puls i vejret, når du træner. Tjek dine indstillinger og din udvikling i cyklens elektronik.

Sørger du for dette, så kan du sagtens få et godt og effektivt udbytte af træning på motionscyklen.

Brug cykeltræning som et supplement

Hvis du har et varieret træningsprogram, så kunne kondicyklen være et glimrende supplement til denne træning.

Er din primære træningsform noget, der foregår udenfor, så kan vintersæsonen godt blive mindre aktiv. Dette kan du også komme i møde ved at hjemmetræne på din kondicykel.

Cyklen træner ikke kun dine ben, men også ryg og arme. På den måde er cykeltræning mere en allround træning, end de fleste nok regner med.

Står din kondicykel i dit hjem, så er det en nem og tilgængelig måde at få fyldt op på motionskontoen på.

0 SEND KOMMENTAR
Bedøm denne artikel
Rate this post

Send Os En Besked Her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *